Psykolog til vikariat søges til Team for Spiseforstyrrelse, Lokalpsykiatri Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her er muligheden for at prøve et spændende speciale inden for psykiatrien i et højt specialiseret team. Mens vi venter på, at vores kollega afslutter et forskningsprojekt, har vi brug for en vikar indtil 31/12-24. Vikariatet er på 37 t/uge med opstart snarest.

Om Team for Spiseforstyrrelser:

Team for Spiseforstyrrelser er behandlingsmæssigt og organisatorisk en del af Center for Spiseforstyrrelser, der er et samarbejde mellem Pædiatrisk Afdeling OUH, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense, Endokrinologisk Afdeling OUH og Psykiatrisk Afdeling Odense herunder Team for Spiseforstyrrelser.
Center for Spiseforstyrrelser har regionsfunktion og højt specialiseret funktion i Region Syddanmark.
Team for Spiseforstyrrelser består af læge, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist og socialrådgiver.
Team for Spiseforstyrrelser har gennem en årrække udviklet det psykoterapeutiske behandlingstilbud med mentaliseringsbaseret tilsnit i de psykoterapeutiske tilbud, der bl.a. favner psykoedukative grupper, kunstterapi og traditionel gruppeterapi.

Dine opgaver i teamet:

De opgaver, du vil få i Team for Spiseforstyrrelser vil til en vis grad afhænge af hvilke erfaringer og kompetencer, du har med dig. De opgaver, som psykologerne typisk varetager er:

  • Visitationssamtaler
  • Psykopatologisk vurdering og udredning
  • Støttende samtaler
  • Terapeutiske forløb såvel individuelt som gruppe
Dine kompetencer

  • Du har erfaring og/eller interesse for at arbejde med mennesker med spiseforstyrrelser
  • Du har erfaring og/eller interesse for psykoterapi
  • Du har erfaring og/eller interesse for psykopatologi og differentialdiagnostik
  • Kendskab til og erfaring med PSE, SCID, WAIS, DIVA, ADI og lign. vil være en fordel
  • Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
  • Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder

  • Varierede arbejdsopgaver
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab både i teamet og psykologgruppen
  • En stor psykologgruppe med monofaglige fora
  • At blive en del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams
  • Supervision
Organisatorisk:

Psykiatrisk Afdeling Odense er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af 38 psykologer fordelt på 13 forskellige ambulante teams og sengeafsnit. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. I psykologgruppen tilstræber vi samarbejde gennem faglig åbenhed og nysgerrighed på tværs af teams og afsnit.

Lokalpsykiatrien, hvor Team for Spiseforstyrrelser hører til, ligger i et nybygget hus på Odense Havn og rummer alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling Odense. Herudover er 6 psykiatriske sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse placeret ved OUH. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år bl.a. har fokus på nedbringelse af tvang. I tilknytning til Psykiatrisk Afdeling Odense, er der en Forskningsenhed, der har til huse ved sengeafsnittene.

Yderligere information hos:

Ledende psykolog Maria Kristensen tlf. 2364 5427 (ift personaleforhold og fagligt)

Funktionsleder Gitte Hundtofte tlf 2615 2967 (ift daglig teamledelse)

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.

Ansøgningsfrist 25/2-2024

Samtaler forventes afholdt i uge 9 eller 10.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrien i Region Syddanmark, Teglgårdsparken , 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988560

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet