BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor kerneopgaven er at hjælpe unge i psykisk mistrivsel? Er du autoriseret psykolog, og har du erfaring med samtaleterapi?
Har du interesse for at arbejde med mange forskellige psykologiske problemstillinger? Kan du yde nærværende og fokuseret rådgivning i en kortidsterapeutisk ramme? Og har du lyst til at indgå i et socialt arbejdsfællesskab?
Så har du nu muligheden for at søge en spændende stilling pr. 1. maj 2024 i Psykologteamet. Vi søger en autoriseret psykolog til en tidsbegrænset stilling, som følge af forestående barsel, evt. med mulighed for forlængelse. Stillingen er 30-37 timer om ugen.
Hvem er vi?
Vi er et selvstændigt og tværfagligt team bestående af 10 psykologer, 2 familiebehandlere og en teamleder, som har eksisteret siden 2017. Vores kerneaktiviteter er at hjælpe unge i alderen 13-30 år i Odense Kommune, som befinder sig i psykisk mistrivsel – enten via korte, anonyme samtaleforløb på op til 5 samtaler eller via vejvisning til andre relevante tilbud.
Psykologteamet er organisatorisk placeret i Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune. Gennemgående for arbejdet i Psykologteamet er, at borgeren er i fokus. Du kan læse mere om os på Psykologteamets hjemmeside.
Dine arbejdsopgaver
- Individuelle samtaleforløb
- Telefonvagter
- Supervision af uautoriserede psykologer i teamet
- Deltagelse i fælles sparring, teammøder og faglig fordybelse
- Er cand.psych.aut
- Har terapeutisk erfaring
- Har erfaring med supervisorrollen
- Motiveret for samtaler med unge i psykisk mistrivsel
- Evner at arbejde målrettet og afgrænset, idet vores kerneopgave er korte forløb
- Ønsker at indgå i et fagligt fællesskab med plads til medindflydelse og sparring
- Har forståelse for det øvrige landskab af kommunale, regionale og frivillige tilbud
- Kan arbejde selvstændigt i en hverdag med samtaler
- Sætter pris på en hyggelig, uformel og humoristisk tone
- Er åben, nysgerrig og kreativ
- Har lyst til at være en del af et team og bidrage til fælleskabsstyrkende aktiviteter
Det får du hos os:
- Et fleksibelt arbejdsliv
- Ekstern supervision og kurser
- Mulighed for fordybelse i samtaleforløb
- Faglige udfordringer inden for et bredt spektrum af psykologiske problemstillinger og temaer
- Selvstændige arbejdsopgaver med ansvar for tilrettelæggelse af egne samtaleforløb
- Interne ugentlige sparringsmøder og teammøder
- Grundig introduktion og sidemandsoplæring af kompetente kolleger
- Begrænset mængde journalisering og administrative opgaver
- Et team med høj faglighed, godt sammenhold og en humoristisk tilgang
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Thomas Stensgaard Skare på thssk@odense.dk eller på 21 77 67 84 eller faglig koordinator Louise Stensig Wendelboe på loswe@odense.dk eller på 24 95 44 01.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 25. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 6. marts 2024. Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100A, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983654