BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Region Syddanmark og OUH ønsker at styrke opsporingen og behandlingen af fertilitetspatienter, der har mental mistrivsel som følge af ufrivillig barnløshed. Derfor opretter vi som noget helt nyt en stilling til en psykolog.
Om os
På OUH ligger Region Syddanmarks offentlige fertilitetsklinik. Vi behandler ufrivilligt barnløse fra hele Danmark. Klinikken har været i en rivende udvikling i de seneste år, hvor patientperspektivet og den faglige udvikling er i fokus. Vi fortsætter udviklingen og vil nu øge fokusset på de mentale aspekter af ufrivillig barnløshed. Det er velkendt, at det kan være hårdt at gennemgå fertilitetsbehandling, og ufrivillig barnløshed er forbundet med periodevise forhøjede symptomer på bekymringer, depression og angst.
Vi ønsker derfor at tilbyde psykologisk intervention som et helt nyt tilbud, og dermed gå forrest med en sundhedsfremmende indsats. Som led heri har vi netop fået tilknyttet en jordemor med uddannelse i sexologi og som har erfaring med gruppen af fertilitetspatienter både under behandling- og graviditetsforløbet. Som psykolog kommer du til at opbygge det nye tilbud i tæt samarbejde med hende.
Klinikken ledes af en laboratorieleder, en oversygeplejerske og en ledende overlæge og hører organisatorisk under Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Personalet består af læger, en professor, bioanalytikere, en jordemor/sexolog, sekretærer og sygeplejersker og rummer ca. 30 personer. Dagligdagen er præget af tæt tværfagligt samarbejde.
Klinikken flytter inden for et par år til helt nye lokaler i Nyborg.
Om dig
Vi ønsker en psykolog, der er samarbejdsvillig, arbejdsom og videbegærlig. Du finder arbejdet med etiske dilemmaer og patienter i krise spændende. Vi har brug for en, der har lyst til at være med til at videreudvikle klinikken og det nye tilbud og som samtidig vil finde det spændende at være med i processen om at flytte klinikken til de nye lokaler i Nyborg.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet cand.psych
- Har interesse for familiedannelse og fertilitetsbehandling
- Har indgående erfaring med eksistentielle kriser, sorg, angst, depression og stress
- Har viden om værktøjer til at nedbringe stress i krop og sind, mindfullness teknikker og coping-strategier
- Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til gynækologiske sygdomme/smerter, reproduktive tab og traumereaktioner ved tidligere overgreb
- Du må meget gerne have arbejdet med parterapi
- Du må meget gerne have arbejdet med patient reported outcomes (PRO) data
- Er nysgerrig på vores behandlinger og har lyst til at arbejde tværfagligt
- En fastansættelse på 37 timer om ugen / mindre timetal kan også forhandles
- En observationsperiode i klinikken, hvis du ikke har erfaring inden for fertilitetsarbejdet
- En stilling, hvor du vil være med til at udvikle og sætte dit præg på indsatsområdet
- Tæt samarbejde med vores jordemor/sexolog
- En social og velfungerende arbejdsplads med gode relationer på tværs af fagligheder
Hvis du er nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os og få en uformel snak. Yderligere information fås ved henvendelse til cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo på telefon 21153404 eller mail annemette.wildfang.lykkebo@rsyd.dk eller ledende overlæge Mette Tanvig på telefon 30576828 eller mail mette.tanvig@rsyd.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse mellem Danske Regioner og dansk psykolog forening?
Ansættelse: 1. oktober eller efter aftale
Timeantal: 37 timer eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 20/9
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: uge 39
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101131