Psykiatrisk Afdeling Odense: Spændende stilling som primærbehandler i Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer, Lokalpsykiatri Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er uddannet inden for en af følgende faggrupper: sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut

Vi er blevet opnormeret, og søger en ny kollega til vores team. Har du lyst til et spændende og udfordrende job, hvor der er god energi, godt sammenhold og ikke mindst fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Om teamet

Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder såvel tilpasningsreaktioner som PTSD. Teamet består af 25 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper og ledes af en funktionsleder og en overlæge. Vi prioriterer en god omgangstone og respekt for hinandens fagområder, som understøtter et godt og tværfagligt samarbejde.

Om jobbet

Psykoterapien i teamet udøves primært med baggrund i psykodynamiske teorier og metoder, f.eks. i form af den mentaliseringsbaserede tradition. Du må derfor gerne have psykoterapeutisk erfaring. Der er høj tilgængelighed til specialister og ugentlig supervision.

Din rolle

  • Varetage terapeutiske forløb såvel individuelt som gruppe
  • Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer, supervision og undervisning
  • Videreudvikling af behandlingstilbuddet til målgruppen
Dine kompetencer

  • Du har erfaring og interesse for at arbejde med personlighedsforstyrrelser og traumer
  • Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
  • Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder

  • Et personligt og struktureret introduktionsprogram, hvor oplæring i vores arbejdsopgaver indgår
  • Mentorordning
  • Stor selvstændighed i det daglige arbejde
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Ugentlig supervision
  • Hjemmearbejde hver 14. dag, når opgaverne er til det
Psykiatrisk Afdeling Odense

Lokalpsykiatrien ligger i et nybygget hus på Odense Havn og rummer alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling Odense. Herudover er 6 psykiatriske sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse placeret ved OUH. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. I tilknytning til Psykiatrisk Afdeling Odense, er der en Forskningsenhed, der har til huse ved sengeafsnittene.

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger kan hentes hos:

Funktionsleder Gitte Hundtofte, telefon 9944 8905

Specialsygeplejerske Merete Jahn, telefon 9944 9291

Ergoterapeut Rikke Jespersen, telefon 9944 9198

Ansøgningsfrist den 13. september.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 25. september om formiddagen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Afdeling Odense, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226259&DepartmentId=7078&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893454

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet