Projektsygeplejerske søges til lungemedicinsk forskningsprojekt med mulighed for fastansættelse

dato

Vi søger en projektsygeplejerske til en 1-årig projektstilling, hvor vi også kan se på mulighederne for efterfølgende fastansættelse. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer/uge og med ansættelse pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt.

Du kan se frem til en spændende og afvekslende hverdag med dedikerede kolleger, en stor tværfaglig samarbejdsflade og faglige udfordringer. Dit arbejde vil være meget selvstændigt, og du planlægger i høj grad selv din arbejdsdag. Du kan desuden glæde dig til et inspirerende og imødekommende arbejdsmiljø, hvor vi sætter stor pris på et godt sammenhold både fagligt og socialt, og en hverdag, hvor vi får ting til at lykkes med et smil på læben.

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Minimum 2 års klinisk erfaring som sygeplejerske eller projektsygeplejerske.
  • Specialekendskab til det lungemedicinske område er en fordel, men ikke et krav.
  • Kendskab til projektarbejde, evt. GCP, er at foretrække, men ikke et krav.
  • Initiativrig, engageret, fleksibel med stærke selvledelseskompetencer og evnen til at bevare overblikket.
  • God til at planlægge og arbejde struktureret og målrettet i et ofte krævende opgavesæt med mange bolde i luften samtidig.
  • Gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt.
  • Besidder gode IT-kundskaber og er teknisk minded.
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø med en interesseret, åben og nysgerrig tilgang.
Vi forventer at du:
  • Er interesseret i vores patienter og tager medansvar for det gode patientforløb i Lungemedicinsk Afdeling J, og herunder udøver empatisk patienttilgang.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret, systematisk og problemløsende.
  • Kan formidle og integrere forskningsarbejdet, hvor det findes relevant i afdelingen.
  • Holder dig ajour på, hvad der rører sig i forskning i lungemedicin og fastholder et højt fagligt niveau.
Hvem er vi? Lungemedicinsk forskningsenhed har til formål at højne, understøtte og facilitere Lungemedicinsk Afdeling J’s forskningsprojekter. Vi udfører både egne initierede forskningsprojekter, opgaver relateret til forskning i Lungemedicinsk Afdeling J samt klinisk kontrollerede tidlig fase medicinske forsøg. Lungemedicinsk forskningsenhed arbejder som en multidisciplinær enhed, hvor der i øjeblikket arbejder 4 projektsygeplejersker, 4 ph.d.-studerende og et antal prægraduate forskere. Derudover er der en række seniorforskere og professorer med kombineret klinisk ansættelse i Lungemedicinsk Afdeling J samt en forskningssekretær.

Du kan læse mere om forskningsenheden på hjemmesiden Odense Respiratory Research Unit (ODIN) og få et indblik i Lungemedicinsk Afdeling J på hjemmesiden eller afdelingens profiler på LinkedIn og Instagram.

Arbejdsopgaverne er tæt forbundet med de igangværende projekter i forskningsenheden og er dermed af meget variabel karakter. Der er primært mange administrative og koordinerende opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse af de klinisk kontrollerede forsøg. Der er desuden kliniske procedurer såsom EKG, forskellige former for lungefunktionsundersøgelser og laboratorieundersøgelser. Der vil desuden være en vis rejseaktivitet i forbindelse med fx opstartsmøder til nye studier m.m.

Rammer og vilkår: Arbejdstiden er primært dagarbejde med en fleksibel, selvtilrettelæggende mødetid, men der kan forekomme arbejde i aftentimer og rejseaktiviteter, hvis projekterne kræver dette. Der er for den 1-årige projektstilling tale om 100% ansættelse i forskningsenheden uden ansættelse i klinisk funktion. Dette for at sikre tilstrækkelig allokering af tid til oplæring i funktioner og opgaver i forskningsenheden. Ved evt. efterfølgende fastansættelse vil du skulle forvente, at en vis andel af stillingen indgår som led i en klinisk stillingsstruktur, hvor du deltager i vagter i enten ambulatoriet eller i sengeafsnittet.

Ledelsesmæssigt vil der som for øvrige projektsygeplejersker i afdelingen være reference til oversygeplejerske i ambulatoriet samt faglig reference til forskningsleder.

De konkrete rammer aftales desuden nærmere.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Interesseret i at høre mere? Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos koordinerende projektsygeplejerske Bettina Dalsgaard på tlf. 21 45 01 45 eller mail Bettina.Dalsgaard@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist og samtaler: Ansøgningsfrist er onsdag d. 18. februar 2026.
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. februar 2026.

Der vil være en prøvetid på 3 måneder, hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4aa89b94-7ed9-400e-84fa-215584bbbf72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet