BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny projektøkonom, der brænder for at arbejde med tal og budgetter. Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet start 1. januar 2024.
Du vil blive ansat på Det Naturvidenskabelige Fakultet i vores økonomiteam, som er det team, der varetager den økonomiske administration af fakultetets forskningsprojekter.
På fakultetet har vi en stor portefølje af eksterne forskningsprojekter, der varierer bredt med forskellige bevillingsgivere fra offentlige og private fonde, både nationale og internationale. Teamet har i dag den økonomiske administration af omkring 400 forskningsprojekter med en årlig omsætning på ca. kr. 275 mio..
Arbejdet med projektadministration kræver økonomisk styring i tæt dialog med projektledere og mange forskellige partnere, både internt på SDU og med eksterne samarbejdspartnere, så der forventes stor grad af selvstændighed og gode samarbejdsevner på alle niveauer.
Du vil blive en del af et team med otte kolleger og en teamleder, som alle arbejder med projektøkonomi. NAT økonomiteamet er en del af fakultetssekretariatet, der består af 40 medarbejdere, der arbejder inden for uddannelser, forskerstøtte, økonomi og ledelsesbetjening. Fakultetet har ca. 500 ansatte og 2000 studerende.
Du vil bl.a. skulle følgende
- Varetage budgetlægning, regnskabsaflæggelse, løbende opfølgning og andre regnskabsopgaver på ”egne” projekter
- Yde økonomisk vejledning og rådgivning til forskere, der har forskningsprojekter på Det Naturvidenskabelige Fakultet
- Sikre, at både interne og eksterne krav til økonomisk afrapportering imødekommes.
Dine kvalifikationer
Som person er du struktureret og serviceminded, og gode samarbejdsevner er et must. Du har desuden flair for at se på budgetter og regnskaber. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt har kendskab til gængse IT-værktøjer. Du er udadvendt og klar til at møde forskere og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde og har lyst til og mod på at indgå i drøftelse på et højt kvalificeret niveau. Du har relevant uddannelse inden for økonomi eller har flere års erfaring inden for økonomistyring.
Du skal som person besidde faglig stolthed, have lyst til at tage ansvar og evne at følge opgaverne til dørs.
Vi tilbyder
Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget. En travl og fleksibel arbejdsplads med en uformel omgangstone. Selv om vi har mange bolde i luften, har vi tid til et godt grin, og vi sætter pris på et godt samarbejde i teamet og med dem, vi arbejder sammen med. Du vil få kolleger med høj faglighed samt gode muligheder for at udvikle dig gennem både opgaverne og kompetenceudvikling.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af økonomi Tine H. Kristiansen 6550 7363, e-mail tihk@sdu.dk eller teamleder Lea Bolander Krengel 6550 7312, e-mail lbk@sdu.dk.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.
Samtaler forventes afholdt i uge 47 og 48.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Ingen dokumenter i forbindelse med ansøgning bør indeholde CPR-nummer – ellers skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936962