Projektmedarbejder, på deltid, til messen Health & Rehab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med at udvikle Danmarks største messe for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi?

Kan du lide kundekontakt, telefonsalg og opfølgning?

Vil du være del af et mindre sekretariat med stor fleksibilitet og stor kontaktflade til virksomheder og samarbejdspartnere?

Så se med her:

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og gennemføre messen Health & Rehab den 4.-6. marts 2025. Det er en fast stilling, da messen gennemføres hvert andet år. 

Formålet med stillingen er:
Hjælp til gennemførsel af messen Health & Rehab, som afholdes den 4.-6. marts 2025. 

Arbejdsopgaver omfatter:

  • Salg af messestande, herunder mailudsendelser, telefonsalg og opfølgning
  • Arbejde i kundehåndteringssystem (CRM-system Podio) ift. kunder og salg
  • Opfølgning på messetilmeldinger og opdatering i CRM
  • Placering af stande på halplan og kontakt til messecenter
  • Oprettelse og fremsendelse af kontrakt til udstillere samt opfølgning
  • Periodevis opfølgning på salgsstrategi med projektlederen
  • Koordinering af messeevents med udstillere, herunder registrering og opfølgning mv.
  • Opdatering af Udstillerportal og indtastning af programtekster, upload af billeder mv.
  • Bistå med input til kommunikation herunder nyhedsbreve, SoMe og mailtekster
  • Ad hoc, diverse praktiske opgaver, pakke og udsendelse af materialer til udstillere, indkøb og bestillinger af diverse til messen
  • Messedeltagelse – 3-4 intensive dage
  • Evaluering, opsamling og afslutning af messen

Kompetencer. Vi søger en kollega der er:

  • Samarbejdsorienteret
  • Struktureret
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Vedholdende
  • Udadvendt
  • Velformuleret
  • Smilende, god til og glad for at tale med kunder - også i telefon

Arbejdssted:
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Forskerparken 10 i Odense. Der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdstid: 20 – 25 timer pr. uge

Kollegaer og arbejdsgiver:
Danish.Care er brancheforeningen i Danmark for virksomheder der arbejder med hjælpemidler og velfærdsteknologi. Foreningen har ca. 140 medlemsvirksomheder. I sekretariatet er vi fire medarbejdere. To er baseret i Taastrup og to er baseret i Odense. Vi afholder en række forskellige arrangementer og herunder er messen Health & Rehab i Bella Center den største.
www.danish.care
www.health-rehab.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(18-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Danish Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi F.M.B.A, Forskerparken, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet