Projektledere søges til grønne omstillinger i Odense Kommunes klima- og miljøforvaltning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du store ambitioner for klimaet, miljøet og naturen omkring dig? Det har vi i Odense Kommune. Derfor opruster Klima- og Miljøforvaltningen nu med to medarbejdere, der skal hjælpe med at sørge for, at vi kan få omlagt landbrugsjord til andre formål, som fx bedre CO2-optag, mindre kvælstofudledning, bedre grundvandsbeskyttelse og øget biodiversitet.

Seriøse mål med god ledelsesopbakning
Odense byråd har besluttet, at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, og at skov- og naturarealet skal fordobles. Som projektleder kan du være med til at gøre de omfattende planer til virkelighed.

Det er ambitiøse mål, som vil kræve store beslutninger og spændende forandringer i det landskab, vi kender i dag. Du kommer til at være med helt fra udtagning af landbrugsjord til etablering af nye skov-, natur- og vådområder, og når vi skal i gang med flere tiltag for at forbedre biodiversiteten.

Vi ønsker at rykke hurtigt og gå forrest, så vi kan hjælpe trepartsaftalen om et Grønt Danmark godt i gang. 

Projektteamets opgaver
Klima- og Miljøforvaltningens to nye medarbejdere vil indgå i et nyoprettet projektteam, som arbejder med en varieret række opgaver:

  • Realisering af en bred vifte af skov-, natur- og vådområdeprojekter
  • Fundraising til skov, natur- eller vådområdeprojekter
  • Dialog og samarbejde med borgere, erhverv og andre relevante aktører
  • Forhandling med lodsejere om gennemførsel af projekter
  • Deltagelse i EU-finansierede og lignende eksternt finansierede projekter inden for natur- og miljøområdet.
  • Bidrage til kommuneplanlægning i forhold til områder, der understøtter og har betydning for gennemførsel af mål for natur, miljø og klima
  • Forberede myndighedsbehandling til gennemførsel af projekter (eks. VVM, naturbeskyttelse, fredning, vandløb)  
  • Opfølgning på gennemførte natur- og vandmiljøprojekter samt bidrage til forvaltning af naturområder
  • Bidrage med faglig understøttelse af politiske udvalg og ledelse på skov- og naturområdet
  • Tage del i kollegaers opgaver, når vi har brug for at samles om større indsatser
Om dig
Vi søger to medarbejdere med en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx. Biolog eller lignende. Vi forventer, at du har erfaring med og interesse for udvikling og gennemførsel af skov- natur eller vådområdeprojekter.

Du skal have lyst til både at arbejde strategisk med planlægning af skov-, natur- og vådområdeprojekter, kunne deltage i forhandlinger med jordejere samt andre interessenter og bidrage til gennemførsel af alle faser i projekterne.

Du er fagligt nysgerrig og opmærksom på mulighederne for at skabe synergi mellem indsatser for natur og klima samt øvrige relaterede indsatser i Odense.

Som person har du udpræget gode samarbejdsevner og kommunikative evner, ligesom du er struktureret, vedholdende og evner at holde såvel overblik som momentum og deadlines. Du vil som projektleder indgå i tæt samarbejde med kolleger i Klima- og Miljøforvaltningen.

Hos os får du
  • Et engageret politisk lederskab, der ønsker at gøre en forskel på det grønne område
  • Et dynamisk og dedikeret arbejdsmiljø, hvor vi bakker hinanden op og finder det naturligt at løfte i fællesskab
  • Plads i et team, der allerede har et godt arbejdsfællesskab
  • En spændende hverdag, hvor dagene sjældent er ens
  • At blive en del af en kommune, som er i en rivende udvikling på klima-, natur- og miljøområdet
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor arbejdsdagen også af og til kan foregå hjemmefra
  • Et arbejdsmiljø med en åben, tillidsfuld og uhøjtidelig omgangsform, hvor vi lægger vægt på et godt, socialt fællesskab
Du vil høre til i kontoret for Natur og Vandmiljø. Vi er et alsidigt myndigheds- og projektkontor på cirka 30 medarbejdere med opgaver inden for blandt andet natur, vandløb, vådområder, skovrejsning, grundvand, jordforurening og landbrug.

Natur og Vandmiljø er en del af Klima- og Miljøforvaltningen. Forvaltningen er ansvarlig for kommunens myndighedsopgaver inden for natur- og miljøbeskyttelse. I forvaltningen arbejder vi også med planerne for klimaneutralitet og klimatilpasning, kollektiv trafik samt grøn mobilitetsplan.

Vi er organiseret i teams med eget ansvar for planlægning og udførelse af det daglige arbejde. Samarbejdsformen og tonen på arbejdspladsen er uformel, og du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi er gode til at sparre med hinanden og bruge hinandens fagligheder i opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer. Stillingen er fast og på fuld tid med arbejdssted i Odense. Klima- og Miljøforvaltningen bor på Odense Slot i Odense centrum med fem minutters gang fra Odense Banegård.

Tiltrædelse den 1. december 2024.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Heidi Kastrup Christensen på 29 69 68 18 eller medarbejder Rune Bugge på 29 79 72 59. 

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist søndag den 20. oktober 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114002

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet