Projektleder til Udelys i Fyns største Energikoncern

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre nye projekter og Energi Fyns position som leverandør på udendørs belysningsanlæg? Har du et stort drive, og er du god til at skabe gode relationer til både kunder og kollegaer? Har du erfaring med projektledelse, og vil du kombinere faglighed og fællesskab? Så er du måske vores nye projektleder til Udelys.

Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi sikrer elforsyningen til 215.000 fynboer. Vi er 100 % ejet af fynboer, og det er vores mål og strategi at bidrage til udviklingen på Fyn. Vi er en del af energisektoren, som er under stor forandring på grund af den grønne omstilling, hvilket i høj grad påvirker efterspørgslen på elektrificering af vores hverdag.

Selvstændigt projekt- og kundeansvar

Med reference til chefen for Anlæg og Service bliver du en del af en faglig stærk afdeling, der sælger, projekterer, gennemfører og drifter gade- og vejbelysning. Som projektleder får du ansvaret for projektering og tilbudsgivning af vej-, sti- og parkbelysning, og for hvert projekt er du drivkraften bag alle projektets faser, herunder:

  • Indkøbe materialer til opgaven og underentreprenører
  • Beregne af tilbud på baggrund af udbudsmaterialer
  • Opfølge på kunder
  • Føre løbende tilsyn på projekter
  • Overholde økonomiske-, tidsmæssige- og kontraktmæssige rammer

Du skaber succes i jobbet ved hurtigt at varetage projektlederrollen, og bidrager til at vi vinder markedsandele, ligesom du formår at skabe relationer både internt - og eksternt.


Fokus på dialog og kvalitet

Du har en videregående uddannelse inden for el f.eks. elinstallatør, el-ingeniør eller maskinmester kombineret med projektledelse. Vi ser gerne, at du har min. 3 års erfaring fra en lignende stilling. Alternativt kan du også have en baggrund som elektriker suppleret med flere års erfaring som serviceleder eller lignende.

Det er vigtigt, at du er selvkørende, handlingsorienteret og har et højt drive. Samtidig er du struktureret og har styr på detaljerne, og trives derfor godt med at styre en større portefølje af både små og store projekter. Som kundernes tætteste samarbejdspartner er det oplagt, at du udforsker mulighederne for at se, om der er andet, vi kan hjælpe med. Du har flair for IT og med et digitalt mindset udfordrer du gerne eksisterende måder at arbejde på.

Ambitiøs energikoncern og et stærkt fællesskab

Du får en moderne og velkonsolideret energikoncern i ryggen. Du bliver en del af et team med et stærkt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op, og byder på opgaverne for at vinde. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde og den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en projektleder, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Energi Fyn, Sanderumvej, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5937941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet