Kunne du tænke dig at blive en del af en fællesoffentlig organisation, der er bindeled i det digitale sundhedsvæsen – og få ansvar og tillid til at arbejde med nationale projekter i en hverdag, hvor du både deltager i og styrer opgaver på tværs af aktører? Så er du måske vores nye kollega i Kommuneteamet.
En organisation på vej mod noget nyt
MedCom er en projektorganisation, som arbejder med at it-understøtte sammenhængende patientforløb og facilitere samarbejde i den danske sundhedssektor.
Fra 2027 bliver MedCom en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en ny landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.
Om Kommuneteamet og dine opgaver
I MedCom er vi organiseret i teams, hvor du bliver en del af Kommuneteamet. Vi deltager ofte i store nationale projekter, hvor en vigtig opgave er at give implementeringsstøtte til kommunerne. Vi er også en del af nationale fora og arbejdsgrupper, hvor vi bidrager med specialistviden om kommuneområdet.
I tæt samarbejde med projektledere kommer du blandt andet til at arbejde med:
- at varetage vores område i KL’s nationale projekt på socialområdet med fokus på børne- og unge-området
- at vejlede om digital dataudveksling med samarbejdspartnere inden for Lettilgængelige Tilbud
- at bygge bro mellem sundheds- og socialområdet i forbindelse med kommunikationsstandarder til socialområdet
- at kortlægge socialområdets behov for kommunikation med sundhedsfaglige parter og bidrage til fastlæggelse af indhold i standarder til datadeling
- at understøtte mødeaktivitet, herunder indkaldelser, referater samt planlægning og praktisk forberedelse
- at udarbejde informationsmateriale og bidrage til vedligeholdelse af hjemmeside
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du har solid indsigt og erfaring inden for det kommunale børne- og ungeområde og/eller det kommunale socialområde. Du har gerne erfaring med tværsektoriel kommunikation med sundhedsvæsenets parter (fx praktiserende læger og sygehuse/regioner) og kendskab til samspillet mellem socialfaglige og sundhedsfaglige opgaver – herunder relevant lovgivning.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med Fælles Faglige Begreber og dokumentationspraksis på børne- og ungeområdet og/eller socialområdet, og hvis du har arbejdet med projektopgaver – gerne i nationale projekter.
Som person trives du i et dynamisk miljø, tager ansvar og kan holde deadlines. Du samarbejder naturligt på tværs af organisationen og med eksterne parter, og du kan være pragmatisk og løsningsorienteret i store, komplekse projekter. Du skal også have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.
Hvad kan du forvente af os?
Vi tilbyder et fleksibelt job med opgaver, der kan udvikle sig over tid efter behov og ønsker, og hvor du får gode muligheder for at bringe dine kompetencer i spil.
Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø i Syddanske Forskerparker i Odense med 55 engagerede og uformelle kolleger – og på sigt et større fællesskab i Digital Sundhed Danmark – samt et stærkt fagligt netværk inden for sundheds-it.
Lidt om det praktiske
Stillingen er på 37 timer ugentligt med forventet opstart d. 1. august 2026. Arbejdsstedet er som udgangspunkt hos MedCom i Odense med mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang. Løn aftales efter kvalifikationer og forhandles i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og Danske Regioner.
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til enhedschef Dorthe Skou Lassen på mobil 4040 5402 eller e-mail dsl@medcom.dk.
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning vedlagt CV og eventuel dokumentation for relevant uddannelse, joberfaring og referencer via linket
”Søg stillingen”, så vi har den senest fredag d. 8. maj. 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, seksualitet eller etnisk baggrund
Du kan i MedComs privatlivspolitik læse om, hvordan MedCom behandler dine personoplysninger. Yderligere information om MedCom findes på medcom.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MedCom, Forskerparken, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/59a1294a-ec4c-46b9-9d1c-2a60d0e792a9