Projektleder til innovativ byggeudvikling i Odense Kommunes by- og kulturforvaltning

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du håndtere ansvaret for flere samtidige byggeprojekter fordelt på kommunens 550 ejendomme? Kan du se muligheder og løsninger på ændrede behov, som ingen andre har tænkt på? Vil du arbejde med innovativ projektudvikling i et stærkt tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega?

Om jobbet
By- og Kulturforvaltningen er i gang med en udvikling, hvor vi har stort fokus på at løse opgaverne tværfagligt. Byggeri er en vigtig del af den tværfaglighed, da de har stor kontaktflade til de daglige brugene, samt de kollegaer der varetager vedligeholdelsesopgaven og den daglige drift.

Vi leder efter en udadvendt projektleder med bygge- og projekteringserfaring med flair for detaljerne i vores bygninger, og som vil være med til at udfordre vanetænkning. Det er vigtigt at kunne foretage behovsafdækninger i forskellige fagforvaltninger og herefter lede udviklingen af egne projekter i samarbejde med brugerne og driftsorganisationen. Ligesom det er vigtigt at sikre projekternes fremdrift, den samlede økonomi samt og at håndværkere og evt. rådgivere arbejder i den rigtige retning.

Stillingen er placeret i Byggeri i By- og Kulturforvaltningen og ønskes besat senest den 1. marts 2024.

Om os
I kontoret Byggeri og Vedligehold er Odense Kommunes bygningsfaglige kompetencer og opgaver samlet. Vi har ansvaret for 550 ejendomme svarende til ca. 1 mio. m² og udgøres af blandt andet skoler, daginstitutioner, plejecentre, botilbud og administrationsejendomme. Kontoret består, som navnet antyder, af to funktioner, hvori der er et tæt samarbejde både om opgaver og økonomi.

Byggeri varetager Odense Kommunes Bygherrefunktion indenfor nybygning, om- og tilbygning i en blanding af egenprojektering og projekter med eksterne rådgivere. I Energi og Vedligehold udføres dels renovering og vedligehold af bygningerne samt energistyring og tilvejebringelse af energidata. Alt i alt en stor opgave med mange snitflader og stort samarbejdsbehov.

Om dig
Vi ønsker os, at du fagligt har:

  • Uddannelse som bygningsingeniør, arkitekt, konstruktør eller tilsvarende
  • Nogle års erfaring med bl.a. ideudvikling, visualisering, overslagsberegning, udformning af beslutningsgrundlag i forbindelse med brugernes ændrede behov, projektering, udbud
  • Nogle års erfaring med proces-/projekterings-/projektledelse og gerne fra en driftsherrefunktion
  • Praktisk erfaring med brugerbaseret dialog - herunder at du kan kommunikere effektivt og præcist - både mundtligt og skriftligt
  • Naturlig tilgang og interesse for IT, med kompetencer i Revit og/eller AutoCad
  • God tværfaglig og organisatorisk forståelse og lyst til at indgå aktivt i projektgrupper med interne og eksterne samarbejdspartnere, men også evner at arbejde med en stor grad af selvstændighed.
Og at du personligt har:    
  • En ansvarsfuld, nytænkende og løsningsorienteret tilgang til opgaverne – og er selvledende
  • Overblik til at prioritere flere og komplekse opgaver samtidig - herunder evner at slippe en opgave her og nu for senere at genoptage og afslutte opgaven
  • Blik for at bidrage til og arbejde med forandringer
  • Evner for at arbejde i kraftfeltet mellem ønsker, kvalitet, tid og økonomi
  • Lyst til at skabe resultater sammen med og gennem andre
Vi tilbyder
  • En selvstændig og ansvarsfuld rolle i udviklingen af en by du ikke vil gå glip af
  • En blanding af store og små spændende, komplekse og udfordrende opgaver
  • Arbejde med at udvikle kontoret og afdelingen tværfagligt
  • Godt socialt arbejdsmiljø i storrumskontor med gode kollegaer, og respekt for hinandens forskelligheder
  • Kompetenceudvikling gennem sparring og tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
  • En høj grad af indflydelse på egen opgaveløsning
  • Fleksibel arbejdstid
Om By- og Kulturforvaltningen
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.

Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er fast og arbejdstiden er på gennemsnitlig 37,00 timer ugentligt. Det primære arbejdssted er på Odense Slot, Nørregade 36, Odense C. Tiltrædelse den 1. marts 2025.  

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingens opgaver eller ønsker at drøfte dine kvalifikationer i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Dennis Nørup Knudsen på 23 84 73 42 eller mail denkn@odense.dk eller funktionsleder Betina Gagsch Dallerup på 20 48 94 48 eller mail betda@odense.dk.   

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 16. januar 2025. Eventuel anden samtale afholdes efter nærmere aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161087

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.