BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bygningsafdelingen (BYG) i Region Syddanmark søger en projektleder, som kan medvirke til eksekvering af en regionalt funderet projektportefølje med særligt fokus på planlægnings- og programmeringsfasen.
BYG i Region Syddanmark gennemgår i 2024 en større organisatorisk ændring, hvor regionens byggeprojektportefølje bestående af større anlægsprojekter samles i afdelingen. Derfor søger BYG en ny projektleder til at varetage ombygninger og nybyggeri på regionens sygehuse og institutioner med særligt fokus på projekternes indledende faser.
Den nye projektleder skal understøtte udvikling af optimale bygningsfysiske rammer for regionens sygehusenheder i tæt samarbejde med klinikere, teknikere og driftspersonale. Du bliver en del af en intern rådgivningsfunktion, der får til opgave at udarbejde planlægningsgrundlag, funktionsprogrammering, skitsering og projektering samt brugerinddragelse.
Ud over et tæt samarbejde med dit team vil du få berøringsflader med resten af BYG i forhold til spørgsmål vedrørende økonomi, udbud, politisk behandling, bæredygtighedstiltag mv. Du vil hovedsageligt skulle løse opgaver på Fyn med base i Odense, men samtidig have en del aktivitet i Regionshuset i Vejle.
Den rette kandidat
Vi forventer, at du har en relevant byggefaglig uddannelse samt erfaring fra en offentlig bygherreorganisation, entreprenørvirksomhed eller rådgiver, gerne fra de indledende programmerings- og skitseringsfaser. Du skal have lyst til at løse opgaver inden for programmering, funktionsplanlægning og projektudvikling.
Det forudsættes, at du er erfaren bruger af Autodesk Revit 2019-2022 og Office-pakken med Word, Excel og PowerPoint. Det vægtes positivt med kendskab til DGNB og kompetencer i Adobe-pakken bl.a. Illustrator, InDesign og Photoshop.
Vi forventer:
• At du er åben, konstruktiv og uformel i din måde at kommunikere på
• At din arbejdsstil er struktureret og kendetegnes ved grundighed og vedholdenhed
• At du har en høj grad af selvstændighed
• At du kan se fordelene i godt samarbejde og deling af viden
Om BYG
BYG varetager opgaver inden for byggeri (nybyggeri og renoveringer) samt vedligeholdelses- og energiopgaver i forhold til regionens enheder. Dermed understøtter afdelingen regionens sygehusenheder samt institutioner med rådgivning og projektledelse inden for byggeri og energiområdet.
BYG består af ca. 35 medarbejdere, som enten har sin daglige gang i Regionshuset eller på de enkelte sygehuse. Afdelingen repræsenterer en alsidig vifte af faglige kompetencer, som fx ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, jurister og økonomer. Den faglige alsidighed afspejler en arbejdsplads med plads til sparring og vidensdeling på tværs, hvilket betyder at vi i høj grad løfter opgaverne sammen.
Du bliver en del af en afdeling, hvor det sociale i afdelingen vægtes højt. Der bliver udvist stor tillid til den enkelte medarbejder, og det er derfor en fordel at trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt. Afdelingen er præget af en uhøjtidelig stemning med masser af humor, store personlige frihedsgrader og gode muligheder for at præge sin egen opgaveløsning.
Vi kan tilbyde:
• Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt miljø
• Et afvekslende, selvstændigt og udfordrende job
• Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
• En arbejdsplads i et dynamisk og fagligt miljø
• Sparring og samarbejde med gode og erfarne kolleger
Løn og ansættelse
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og aftale om NY-løn.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektchef Martin Djørup, tlf. nr. 2949 0347.
Ansøgning, indeholdende udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kvalifikationer, sendes via linket på denne side.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 25-06 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Projektorganisationen Nyt OUH, Glisholmvej, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066651