BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at se visioner blive til virkelighed? Og har du samtidig lyst til at arbejde med projektledelse af byggeprocesser til specialiserede videnskabelige miljøer - så er du måske vores nye kollega!
I Teknisk Service servicerer, drifter, vedligeholder og udvikler vi et areal på ca. 300.000 m² (netto) fordelt på seks campusbyer. Det udgør tilsammen en varieret bygningsmasse af høj arkitektonisk kvalitet, som anvendes til undervisning, forskning og formidling. Vi er ca. 80 medarbejdere, og søger lige nu en dygtig projektleder til alle de processer, der er forbundet med byggeprojekter på et stort universitet.
Størstedelen af bygningerne er ejet af Bygningsstyrelsen, som oftest også er bygherre for universitetet.
På SDU har vi et stort fokus på bæredygtighed og en del af vores daglige arbejde er med tanke på energioptimering og CO2-reduktion.
Bred berøringsflade og brugerinddragelse
På SDU begynder et byggeri med en bestyrelsesbeslutning på baggrund af en indstilling fra SDU’s ledelse. Teknisk Service kvalificerer det ønskede byggeri gennem dialog med samarbejdspartnere samt systematisk brugerinddragelse, hvilket er afgørende for vellykket byggeri og renovering/ombygning. Vi sætter en ære i at have et højt afklaringsniveau på behov og krav for på den måde at sikre en høj sikkerhed i projektforløbet.
Som projektleder i Teknisk Service vil du derfor få en meget bred berøringsflade med universitetets ledelse, brugere og driftspersonale. En stor del af hverdagen er facilitering af brugerprocesser og den efterfølgende opfølgning. Det er derfor vigtigt, at du er dialogorienteret og kan facilitere en samarbejdende kultur. Vi leder efter en kollega, der motiveres af at samarbejde med passionerede og målbevidste brugere.
Du vil også få en bred berøring med både statslige- og private bygherrer, rådgivere og entreprenører ligesom der vil være dialog med lokale myndigheder i forhold til lokalplaner, tilladelser m.v.
Du vil indgå i en nyoprettet afdeling med særligt fokus på den samlede strategiske campus- og bygningsudvikling og dine opgaver vil bl.a. være:
- Projektledelse af nybyggerier eller større ombygninger på SDU.
- Udviklingsopgaver indenfor fx strategisk arealudvikling og planlægning, arkitektur samt bæredygtigt byggeri og arealanvendelse.
- Særopgaver, som fx kunst samt formidling af arkitektur og udvikling.
Du løser opgaverne i tæt samarbejde med dine kolleger i Teknisk Service, som bl.a. tæller arkitekter, bygningskonstruktører, maskinmestre, håndværkere og campusbetjente. Vi vægter et åbent og positivt kollegialt og fagligt samarbejde højt og sætter en ære i at servicere vores mange brugere.
Vi er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på balancen mellem arbejde og privatliv,
og du har stor medindflydelse på tilrettelæggelse af dine opgaver.
Dialogsøgende og udpræget holdspiller
Du har en relevant byggefaglig uddannelse, som fx bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsingeniør med relevant faglig erfaring fra byggerier og bygherrerådgivning.
På det personlige plan er du dialogorienteret med fokus på det gode samarbejde. Du nyder at kommunikere med mange forskellige mennesker og tror på at vi i teamet gør hinanden bedre i den fælles opgaveløsning. Vi lægger vægt på at dine kompetencer og egenskaber komplimenterer teamet.
Du er analytisk stærk og kan navigere projekter igennem komplekse politiske beslutningsstrukturer. Det er en fordel hvis du har erfaring fra politisk styrede organisationer.
Du vil indgå i et team med erfarne og dedikerede kolleger og der vil være god støtte i form af sidemandsoplæring og sparring i opgaveløsning. Der er løbende god mulighed for både faglig og personlig udvikling i en til tider travl hverdag, hvor der er både rutineprægede opgaver og mere akutte opgaver.
Ønsker du yderligere oplysninger?
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Martin Hansen på tlf. 6172 7264 / mhan@sdu.dk.
Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Arbejdssted er Campusvej 55, Odense.
Stillingen ønskes besat 1. juni 2024.
Ansøgningsfrist er den 11. april 2024 kl. 23.59.59.
Samtaler forventes afholdt i uge 16.
Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og gældende organisation.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis.
Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019138