BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Odense Sport & Event er på udkig efter en ny kollega til vores messeafdeling, verdens bedste wing-M/K til stillingen som projektkoordinator
- Er du af den opfattelse, at djævlen ligger i detaljen og derfor altid går struktureret til en opgave?
- Er du den type kollega som sætter en ære i, at få dine kollegaer til at lyne på nattehimlen?
- Er du skarp i en række IT-programmer?
- Er du en kreativ sjæl?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du måske den helt rette til at blive en del af vores team.
Odense Sport & Event (i daglig tale OS&E) søger en ny kollega til vores messeafdeling, en spændende stilling som projektkoordinator, hvor der er gode muligheder for at sætte sig eget præg på stillingens udvikling.
Odense Sport & Event omfatter Odense Congress Center, Odense Boldklub, Live Culture, Smag & Smil, Hotel Odense, Hotel Odeon, Stella Maris og Odense Eventyr Golf. Hvert år leverer vi messer, konferencer, topfodbold, koncerter med videre til flere end 700.000 mennesker.
Fyns største underholdningskoncern søger en ny kollega, en som skal være med til at videreudvikle og styrke vores messe indsatser i OS&E.
Vores målsætning er: at være Danmarks bedste messe- og eventorganisation og den vej gennem være vores kunders foretrukne samarbejdspartner.
Brænder du for koordinering og til at få alle enderne til at nå sammen - og ønsker du samtidig at være en del af en koncern, som skaber unikke, enestående oplevelser for hundredtusindvis af danskere? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.
Med reference til vores Messe- & Eventchef Morten bliver du ansvarlig for en række egne opgaver i OS&E. Men du står ikke alene, i teamet er der en række dygtige, rutinerede og engagerede kollegaer. Din hverdag bliver på Odense Congress Center, hvor du bliver kollega med godt 150 ansatte i mange forskellige faggrupper, der alle har fokus på samarbejde og at spille hinanden gode i alt hvad vi gør.
"Vi lever af at bringe mennesker sammen og med det følger et ansvar, et ansvar som vi tager med os i alt hvad vi gør - det handler om ubetinget værtskab og troværdighed hele vejen igennem."
Messe- & Eventchef Morten Ihlow
Om jobbet Din hverdag vil bestå af en række faste arbejdsopgaver som det forventes at du tager ejerskab på:
- Projektkoordinering, backup til projektlederne på deres mange projekter
- Daglig håndtering inkl. løbende opdatering og overordnet teknisk ansvar for at vores webshop kører
- Du vil skulle være superbruger på Eventbuizz ift. opsætning af behov som besøgsregistrering, tilmeldinger, mv
- Sikre gennemførelse af messer og events
- Du skal drive praktikken omkring vores messer
- Servicering og rådgivning af arrangører og udstillere
- Videreudvikling af arbejdsgange
- Hands on opdatering på vores hjemmeside
- Ordrebehandling af tekniske bestillinger
- Kontraktudarbejdelse (udstillerkontrakter) og sikre returnering af selvsamme
- Debitor-, projekt- og vareoprettelse samt fakturering
- Assistance i Teknisk Service
- Udsende diverse materiale til udstillere, samarbejdspartnere, mv
- Booking af lokaler mv i vores bookingsystem Picasso
- Ad hoc-opgaver
Din profil Vi forestiller os at du er, kan og vil
- Positiv, ekstrovert og altid bidrager med godt humør
- At du er passioneret og har lyst til at gøre en forskel
- At du udviser godt købmandskab og ved at en aftale skal være god for begge parter
- Kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for at vi lever op til vores aftaler med vores gæster
- Klar til at tage ansvar for opgaver forbundet med både fag- og publikumsmesser samt sport- og kulturevents
- Tager ansvar for at sikre vores gæsters oplevelse bliver en succes
- Er rutineret og har erfaring med at assistere en række projektledere - meget gerne fra messeverdenen
- God til at holde flere bolden i luften på samme tid og kan prioritere efter behov
- Stærk i samarbejdet på tværs og tager ejerskab på egne opgaver
- Et solidt gå på mod og lysten til at tænke kreative muligheder
- Serviceminded, struktureret og detaljeorienteret
- Håndtere administrative opgaver med at smil på læben
- Omstillingsparat, fleksibel og imødekommende
- Forstår vigtigheden af at levere indenfor deadline, samt aktivt følge op
- Solidt kendskab til it-programmer
Vi tilbyder
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
- Arbejde i en organisation i udvikling og vækst
- Et positivt og dynamisk arbejdsmiljø, fantastiske kolleger og en uformel omgangstone hvor der er let til smil og grin - også når det går rigtig stærkt
- Spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar
- Kantineordning, sundhedsforsikring samt sociale events arrangeret af personaleforeningen
Den rette person vil have gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for at sætte sit præg på stillingen.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Messe- & Eventchef Morten Ihlow. Alle henvendelser vil blive behandlet i fortrolighed.
Vi vil løbende kalde kandidater til samtale og vi glæder os til at møde vores nye kollega!
Om Odense Sport og Event
Odense Sport & Event-koncernen (OS&E) er skabt via sammenlægning af en lang række selskaber, der alle er væsentlige regionale aktører inden for deres respektive områder af oplevelsesindustrien. Koncernens forretningsområder kan umiddelbart virke langt fra hinanden, men faktisk leverer de den samme kerneydelse: Oplevelser og unikke øjeblikke!
Odense Sport & Event omfatter Odense Congress Center, Odense Boldklub, Live Culture, Smag&Smil, Hotel Odense, Hotel Odeon og Hotel Stella Maris. Hvert år leverer vi messer, konferencer, topfodbold, koncerter med videre til flere end 700.000 mennesker.
Koncernens mest profilerede selskab er Odense Boldklub. OS&E har i dag over 260 fastansatte og ca. 300-400 reserver. Vi forventer at omsætte for over 400 mio. DKK i 2024. Over 95% af aktierne i OS&E ejes af den stærke 3C-koncern, der ejes af den fynske erhvervsmand Niels Thorborg.
Læs mere om Odense Sport & Event på ose.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Sport & Event A/S, Ørbækvej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981327