Projektchef til administration og styring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du med på holdet for den største omdannelse af en bydel i Danmark nogensinde?
Vil du være med til at udvikle Vollsmose, så vi sammen skaber et sammenhængende, attraktivt og velfungerende område, hvor mennesker trives? Frem mod 2032 er Vollsmose omdannet til et attraktivt, grønt og bæredygtigt byområde, så Vollsmose kan være eksemplet på bæredygtig omstilling i  - en Danmarkshistorisk byudvikling
.

Velkommen til Vollsmose
Vi skal bruge en projektchef til administrations og styring i Fremtidens Vollsmose P/S. Vi skal skabe god byudvikling i Vollsmose. Udviklingen skal være ambitiøs, og skabe gode og trygge rammer for både nuværende og kommende beboere, institutioner og virksomheder.

Om jobbet
Du får en nøglerolle i vores organisation. Du skal være den drivende kraft i udvikling og tilrettelæggelse af selskabets drift, kommunikation, netværk, administrative opgaver som økonomi, journal, tilrettelæggelse af større møder og seminarer. Du bliver bindeleddet mellem den interne drift og i kontakten til eksterne myndigheder og samarbejdspartnere. Du kender og begår dig sikkert i forhold til de formelle krav til den digitale administration via offentlige postkasser, digitale godkendelse, GDPR mv. Du referer til direktøren og varetager PA-funktioner bredt.

Vollsmose stræber efter at blive DGNB-certificeret på minimum guld-niveau, og der er administrative og driftsmæssige vedligeholdelses- og formidlingsopgaver, som du varetager i tæt samspil med dine kolleger.

Du skal tage hånd om et bredt administrativt arbejde, som både omfatter udarbejdelse og samling af mødematerialer, dagsorden og referat i forbindelse med bestyrelsesmøder, styregrupper mv., samt opfølgning på beslutninger, koordination og løbende kontroller.

Det er derfor afgørende, at du naturligt skaber struktur og motiveres af en struktureret arbejdstilgang til praksis, og at du har lyst til at få en organisation til at fungere.

Som koordinator har du fokus på både fremdrift og kvalitet i løsningen af opgaverne samt nødvendige procedurer i forhold til eksterne kontrolinstanser. Du bevarer overblikket og roen, når der er flere opgaver og processer i gang på samme tid.

Mange af vores opgaver udføres af rådgivere. Du er i forhold til kontrakt- og økonomistyring det samlende administrative led, som har den daglige kontakt til leverandører af kommunikation, juridisk og økonomisk rådgivning og bistand til organisationen, så vores processer kører glat.

Du er god til relationer, også når det brænder lidt på. Dine kompetencer bruger du aktivt i dit daglige arbejde, ligesom du trives med at løbe med lidt af hvert - både store og mindre opgaver.

Om dig
Du har erfaring med tilsvarende jobfunktioner som administrator, og du har en akademisk baggrund eller lign, og flair for at koordinere og tilpasse de administrative rammer og rutiner til organisationens behov.
Ud over administration og koordinering, vil en spidskompetence indenfor jura, kommunikation, arealadministration, organisationsudvikling, projektledelse, HR, borgerinddragelse, byplanlægning, myndighedsbehandling eller lign. vil være en fordel.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du er velfunderet i de administrative fagdiscipliner, og har gjort dig konkrete erfaringer med at omsætte det i organisationer, hvor opgavebredden og -variationen er stor.
  • Du kan levere kvalificerede bestyrelsesbistand, så både de økonomiske og de kvalitetsmæssige kriterier varetages og står skarpt, og du er sikker i din økonomiske styring på egne budgetposter og har et overordnet budgetoverblik.
  • Du har blik for at tilrettelægge kommunikation, du kan skrive og redigere tekster og styre og opdatere selskabets hjemmeside.
  • Du kan tilrettelægge processer og afvikle større arrangementer.
  • Du har erfaring med at lede og arbejde indenfor såvel formelle som uformelle rammer, med bevidsthed om, hvordan forskellige ledelses- og samarbejdsformer skaber de bedste resultater.
  • Du er en dedikeret holdspiller, som bidrager til helhedssynet. Du stiller villigt din faglige viden og erfaringer til rådighed for kolleger og samarbejdspartnere
  • Du er åben, nysgerrig og evner at sætte andres idéer og input i spil, også på dit ’eget’ domæne.

Vi tilbyder:
  • Et af Danmarks mest spændende jobs, hvor du kan medvirke til at skabe konkret forandring.
  • Kollegaskab i et mindre sekretariat baseret på udvikling og innovation, faglig tyngde og fællesskab i opgaveløsningen med mange relationer.
  • Et fagligt fællesskab, hvor der er plads til at tænke nyt, og skabe synlige resultater.
  • Reference til selskabets direktør, og medindflydelse på og kontakt til projektets beslutningstagere og samarbejdspartner.
  • Fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at styre og indrette eget arbejdsliv og attraktive lønvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i jobbet, kan du orientere dig på hjemmesiden – www.fremtidensvollsmose.dk, hvor du kan finde udviklingsplanen for området. Du er også velkommen til at kontakte adm. direktør Tove Skrumsager Frederiksen på tsfr@fremtidensvollsmose.dk eller telefon 29 40 58 15

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst Stillingen er fuldtid med ansættelse 1. august 2023.

Praktiske informationer
Frist for ansøgning er tirsdag den 6. juni. maj 2023. Første samtale holder vi 13. og 14. juni 2023.  Anden samtale forventer vi at holde den 21. eller 22. juni 2023.
Mellem 1. og 2. samtale vil du blive bedt om at udfylde en personprofil, ligesom du bliver bedt om at arbejde med en case. Du bedes have referencer klar.
Du uploader ansøgning og CV på nedenstående link.

Om Vollsmose
Selskabet er det første af sin art i Danmark for udvikling af et udsat boligområde.
Det er ambitionen, at den nye bydel Vollsmose fremadrettet vil have nye boligtyper og forskelligartede ejerforhold, som i harmonisk samspil med de renoverede almene boliger vil bidrage til en varieret, grøn og blandet bydel med en stærk social sammenhængskraft og helt unikke by-kvaliteter. Samtidig vil Vollsmose være en helt naturlig og integreret del af Odense.
Arealudviklingsselskabet er et privat selskab, som ejes af fire ligeværdige parter. De tre grundejere – Civica, FAB og Odense Kommune – indskyder arealer i selskabet, mens AP Ejendomme indskyder kapital



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=09a325e3-c708-4253-bfe8-e35dc6884de0

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834080

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet