Projektassistent til Projekter og RPA – en del af Digitalisering og Data i Borgmesterforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Digitaliseringen spiller en afgørende rolle i den måde, Odense Kommune forvaltes på, ved at tilbyde smartere, mere effektive og tilgængelige offentlige services. Som projektassistent i digitalisering vil du være med til at forme fremtidens digitale fundament for Odense Kommune.

Odense Kommune er i en spændende udvikling, hvor digitalisering og optimering af interne arbejdsgange er en central del af hverdagen.

Projekter og RPA, team Arbejdsgang og Projekter søger en engageret projektassistent med praktisk erfaring i projektledelse, proceskortlægning og facilitering til at understøtte projektledere og proceskonsulenter.

Hvordan bliver din dagligdag?
Dine arbejdsområder vil blive tilrettelagt i samarbejde med projektlederne i afdelingen. Du kommer bl.a. til at assistere med udfærdigelse og opdatering af projekternes styrende dokumenter, herunder interessentanalyse, risikohåndtering, kommunikationsplan og gevinstrealisering. Du kommer til at deltage i alle projekters faser – fra ide- til implementeringsfasen.

Sammenfattet bliver dine arbejdsområder:

  • Understøtte én eller flere projektledere med bl.a. koordinering og planlægning af projektaktiviteter.
  • Understøttelse af workshop og arbejdsmøder (dokumentation, bistå med proceskortlægning, mm.).
  • Referent ved styregruppemøder
  • Assistere med effektiv og struktureret kommunikation inden for projekterne.
  • Assistere med at opdatere projektlederværktøjet ProjectFlow365
Hvad bringer du til bordet?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men en kort til mellemlang videregående uddannelse med fokus på projektledelse ville være et plus. Vi forventer, at du evner at organisere, planlægge og koordinere som en naturlig del af din arbejdsdag.

Du har stærke kommunikationsevner, og navigerer ubesværet i digitale værktøjer. Mest af alt ser vi frem til din proaktive tilgang og dit drive for at tage ansvar og initiativ.

Derudover er det et plus, hvis:
  • Du har en forståelse for arbejdsgange og proceskortlægning.
  • Du arbejder detaljeorienteret.
  • Du kan trække på praktisk erfaring med facilitering af bl.a. workshops og mødeledelse, mm.
  • Du arbejder proaktivt, ansvarligt og evner at arbejde selvstændigt og sammen i et team.
  • Har forståelse for IT og digitalisering.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os vil du finde et uformelt arbejdsmiljø, hvor din personlige og faglige udvikling står i centrum, og hvor dit bidrag til Odense Kommunes digitale transformation vil blive værdsat højt.

Vi tilbyder et år med en masse praktisk erfaring og læring for dig, der vil blive endnu skarpere til projektledelse, proceskortlægning, facilitering af workshop og meget mere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Marianne Marnil på 40 37 14 34 eller Christoffer Ludwigs på 20 58 89 76.

Det praktiske
Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team? Send din ansøgning, CV, og relevante bilag. Ansøgningsfristen er den 15. april 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig og udforske, hvordan vi sammen kan gøre Odense Kommunes digitale løsninger endnu bedre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Egeparken 2A, 7., 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017131

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet