BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle Odenses Digitale Fremtid? Har du erfaring med agile metoder og brænder du for at skabe værdi gennem IT-projekter? Er du klar til at tage ansvar for produktudviklingen i en dynamisk og innovativ afdeling? Så er den her stilling lige noget for dig. Vi søger 1 til 2 Product Owners til Data og Applikationer.
Om jobbet
Som Product Owner vil du få en central rolle i udviklingen af vores digitale løsninger. Dine primære opgaver vil inkludere:
- At skabe produktvision, roadmap og release plan for produkterne
- At definere og prioritere produktets backlog i tæt samarbejde med interessenter
- At sikre, at udviklingsteamet har en klar forståelse af produktkravene
- At deltage aktivt i sprintplanlægning og opfølgningsmøder
- At kommunikere produktvisionen og målsætninger til teamet og andre interessenter
- At analysere og evaluere brugerfeedback for løbende at forbedre produktet
Data og Applikationer er en del af Digitalisering og Data kontoret i Borgmesterforvaltningen. Vi er en dynamisk og innovativ afdeling, der arbejder på tværs af forvaltninger for at levere digitale løsninger, der gør en forskel for både borgere og medarbejdere. Du får 22 dygtige, engagerede og dygtige udviklere og data specialister, der brænder for at skabe værdi gennem teknologi. Vores kultur er præget af samarbejde, åbenhed og en konstant stræben efter at forbedre vores løsninger.
Vi tilbyder
Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt, derfor
tilbyder vi følgende:
- Et udfordrende job på en af Danmarks største og mest interessante kommunale arbejdspladser
- Et uhøjtideligt og uformelt arbejdsmiljø, med vægt på værdiskabelse, dialog og vidensdeling
- En attraktiv løn og gode arbejdsvilkår
- Anerkendelse for og feedback på dit arbejde
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
Om dig
Vi søger en Product Owner med følgende kvalifikationer:
- Du har mindst 3 års erfaring som Product Owner eller i en lignende rolle
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eks. cand.IT eller lignende
- Du har erfaring med agile metoder
- Du har stærke kommunikationsevner og er i stand til at formidle komplekse tekniske emner på en forståelig måde
- Du er analytisk og har en struktureret tilgang til problemløsning
Du er en relationsskabende person, der formår at kommunikere med interessenter på mange niveauer i organisationen. Du motiveres af skarpe deadlines og trives i et dynamisk miljø. Derudover er du proaktiv og har en stærk evne til at prioritere og træffe beslutninger.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder, Ion Frederiksen Toporan på 21 64 07 30 eller chefkonsulent Oskar Dybendal Hald Bak på 51 77 73 35, hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 18. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 34. Ansættelsesudvalget kan vurdere, at der behov for en 2. samtalerunde. Her vil kandidater kunne blive bedt om at gennemføre en personprofil i den mellemliggende periode.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Egeparken 2A, 7., 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087374