Passioneret pædagog til engageret vuggestue i Børnecentret Æblet i Odense N søges

dato

Vi søger en engageret og nærværende pædagog på 35 timer til vores vuggestue med 14 dejlige børn, hvor hverdagens rytme foregår i små læringsgrupper, præget af børnenes initiativ, fordybelse og glæden ved at lære gennem leg. 

Hos os er det vigtigt at skabe trygge relationer, hvor barnet føler sig set, hørt og forstået. Så kan du lide at lege, og har du hjertet på rette sted? Er du god til at møde børn i børnehøjde, og har du en legende tilgang til pædagogik? Kan du samarbejde med andre voksne og arbejde selvstændigt? Er du en voksen, som børnene og dine kolleger kan regne med? Så er du måske den, vi søger.


Børnecentret Æblet er en privat selvejende daginstitution beliggende i Odense N, Søhus. Æblet er bestående af to børnehavegrupper samt vuggestue og småbørnsteam. Vi er dedikerede til at skabe en glædesfyldt hverdag med udviklende læringsmiljøer for vores 70 skønne børn i alderen 0-6 år. Vores fokus er leg, dannelse og trivsel. Vi lægger vægt på at tilbyde en tryg og stimulerende hverdag, hvor hvert barn føler sig set, hørt og værdsat.
Æblet er under faglig udvikling, vi arbejder os frem mod at profilere os i retningen natur og udeliv med legen i fokus.

Vi lægger stor vægt på, at du:

• er engageret og reflekterende med godt humør og stærke relationskompetencer
• er god til at lege og følge børnenes spor
• vægter uderummet som læringsmiljø højt
• tør gå foran, sætte faglig retning og tage ledelse af børnegruppen
• er rummelig og arbejder bevidst anerkendende og inkluderende både i forhold til børn, familier og kollegaer
• er god til at samarbejde og indgå i professionelle læringsfælleskaber
• er god til at videregive de gode historier og tage den nødvendige samtale
• har et fagligt stærkt fundament og lyst til personlig og faglig udvikling
• er ansvarlig, mødestabil, omsorgsfuld og nærværende – og kan imødekomme forandringer på en konstruktiv måde
• kan arbejde målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og kan være medskaber af inkluderende og spændende læringsmiljøer, hvor legen er i centrum
• kan arbejde selvstændigt i små læringsgrupper

Du kan forvente:

• udvikling og trivsel gennem kerneopgaven samt ikke mindst et tæt og involverende forældresamarbejde.
• en institution i udvikling
• høj faglighed og engagement og fag professionelle timer er en prioritet
• et positivt og støttende arbejdsmiljø med kvalificeret sparring
• en dygtig personalegruppe med humor, engagement, faglighed og refleksion
• et børnehus, der løbende har øje for udvikling af pædagogisk praksis, struktur og evaluering heraf.
• et hus med fokus på de gode overgange samt et tæt samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper, som er tæt på børnefamilierne
• fordelagtig sundhedsforsikring og fuld forplejning

 

Ansøgning og ansættelsesvilkår:

Stillingen som pædagog på 35 timer, med ansættelse pr 1 maj.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med kvalifikationer og gældende overenskomst og i samarbejde med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til e-mail: leder@aeblet.dk.
Der vil være åbent hus mandag d. 9 feb. kl. 9 eller onsdag d. 11 feb. kl. 16. Begge dage er med tilmelding på leder@aeblet.dk

Ansøgningsfristen er fredag d. 01.03.26
Hvis du ikke har hørt fra os inden d. 1 maj, er stillingen besat til anden side.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Stine Mjelde på tlf.: 29 26 18 60/leder@aeblet.dk

Vi ser frem til at byde dig velkommen i Børnecentret Æblet
Vi afholder samtaler løbende, så hold dig endelig ikke tilbage.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnecentret Æblet, Sønderskovvænget, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0c06a987-c4a5-4077-8af6-58a55f039037

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet