Vil du være med til at udvikle et nyt dagafsnit for børn og unge i alderen 6-12 år for børn med psykiatrisk lidelse?
Så er det måske dig, vi søger til et spændende 1-årigt pædagogvikariat i et stærkt tværfagligt miljø.
Vi ønsker derfor stillingen besat pr. 1. august 2026.
Om stillingen
Vi er i gang med at udvikle et nyt dagafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien Odense med åbningstid mandag-fredag kl. 7.30 -15.00. Her vil vi tilbyde strukturerede observations-, udrednings- og behandlingsforløb til børn i alderen 6-12 år. Forløbene vil både være komprimerede og længerevarende alt efter barnets behov.
Som pædagog i dagafsnittet bliver du en vigtig del af et engageret tværfagligt team bestående af blandt andet fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgiver, læger og psykologer. Afsnittets interne skole er samtidig en central samarbejdspartner i behandlingsforløbene.
Vi har et særligt fokus på forældresamarbejde og prioriterer faste ugentlige samtaler med forældrene højt, da deres bidrag er en vigtig del af barnets udredning og behandlingsforløb.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige. Vi arbejder ud af miljøterapeutiske principper, og du vil deltage aktivt i den miljøterapeutiske struktur og herunder aktiviteter. Vi arbejder struktureret med relations dannelse både til barnet og familien som helhed.
Du vil arbejde tæt sammen med en mindre personalegruppe og indgå i observation, udredning og behandling. Herudover vil du deltage i tværfaglige konferencer og netværksmøder, samt indgå aktivt i samarbejdet med forældre og med interne/eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
- En spændende mulighed for at være med til at opbygge et nyt dagafsnit
- Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø
- Fast dagsarbejde med arbejdstid kl. 7.30-15.00
- En arbejdsplads med fokus på struktur, faglighed og udvikling
Hvis du ønsker weekendvagter i et vist omfang, kan dette drøftes ved ansættelsessamtalen.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog
- Har interesse for eller erfaring med børn og unge inden for psykiatri eller specialområdet
- Gerne erfaring med psykiatri
- Trives i et tværfagligt samarbejde
- Arbejder struktureret og relations orienteret
- Kan bidrage med ro, tydelighed og engagement i hverdagen
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 2. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 9. juni 2026 i forventet tidsrum kl. 10-15.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pernille Andersen på mail Pernille.Andersen5@rsyd.dk eller på telefon 21 72 33 60 på hverdage mellem kl. 08.00-15.00
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem BUPL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der vedsamtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Hvis du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Vi skal gøre opmærksom på at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børne- og ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/06dc14c2-dd30-41f9-bd1a-abcd7d61af6d