BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to pædagogmedhjælpere på 35 timer ugentlig til henholdsvis Skatten og Øen i Børnehuset SkatteØen, Børneinstitution Kragsbjerg.
Om Børneinstitution Kragsbjerg
Børneinstitution Kragsbjerg består af 5 børnehuse: SkatteØen, Bifrost, Tryllefløjten, Den Blå Planet og Elverhaven.
Kragsbjergs børnehuse arbejder sammen i et forpligtende fællesskab på tværs af børnehusene med udgangspunkt i et fælles fagligt og pædagogisk grundlag, hvor vi er en institution med forskellige fysiske rammer i de enkelte børnehuse.
SkatteØen Børnehus
SkatteØen er et integreret børnehus med 110 børn i alderen 0-6 år. SkatteØen er fordelt på tre matrikler, ”Skatten” bestående af omkring 40 vuggestuebørn, ”Øen” bestående af de 8 ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn samt en udflyttergruppe i Elverhaven, hvor de ældste børnehavebørn, dvs. førskolebørnene er tilknyttet.
SkatteØen er et åbent hus, hvor vi bruger hinandens kompetencer på tværs af baser og afdelinger. Vi arbejder med stor fleksibilitet og åbenhed, hvilket bl.a. betyder, at alle arbejder med både vuggestue- og børnehavebørn.
I SkatteØen arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi er bevidste om, at vi alle påvirker og skaber os selv og hinanden gennem de relationer, vi indgår i. Vi respekterer alle som den de er, og samtidig lærer alle at respektere hinanden i fællesskabet. Samværet i fællesskabet bygger på harmoni, samhørighed og glæde. Det gælder i såvel samarbejdet med kollegaer, forældre og børn.
Børn anerkendes som kompetente individer, der er unikke med hver deres særlige forudsætning. Vi voksne forholder os til dem individuelt og socialt, for derigennem at kunne skabe og udvikle det bedste for såvel det enkelte barn som hele børnegruppen. Vi prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes sociale samspil for derigennem at forstå det enkelte barn i forhold til dets udvikling. Med udgangspunkt i vores grundforståelse af at se børn som hele mennesker, og se på udviklingen, som en helhed, kan vi styrke udvikling og behov gennem børnenes styrker.
Alle børn i SkatteØen skal opleve sig selv som en vigtig del af fællesskabet. Med anerkendelse styrkes oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået – dermed evnen til at mærke sig selv. At føle sig accepteret som den person man er.
Vores fokus er altid kerneopgaven med afsæt i de styrkede pædagogiske lærerplaner. Vi indretter læringsmiljøer og sammensætter læringsgrupper med afsæt i børnegruppens og det enkelte barns behov i en forståelse for fleksibilitet og dynamik. I de fysiske rammer prioriterer vi både inde- og uderummet som læringsmiljøer og legerum.
Med viden om at have kroppen i centrum, som det bærende element for børns udvikling, tager vi altid udgangspunkt i barneperspektivet. Vi bruger særligt motorik, bevægelse, musik og sang sammen med børnene. Du skal kunne lide at bevæge dig sammen med børnene og være aktiv både ude og inde.
Om dig
SkatteØen søger pædagogmedhjælper, der:
- er engageret, nysgerrig og har et positivt livssyn.
- kan fordybe sig i nærværet med børnene og kan holde barneperspektivet i alle situationer, også når det brænder på.
- er ansvarlig i forhold til at overholde aftaler.
- kan lide at arbejdet med struktur og organisering.
- møder andre ligeværdigt og arbejder aktivt ind i et fællesskab.
- kan lytte og spørge samt at give og modtage konstruktiv feedback.
- kan samarbejde og dele viden.
- er robust, fleksibel og indstillet på, at verden hele tiden ændrer sig og er aktiv og har drivkraften til selv at gå i gang.
- et stort børnehus med mange muligheder.
- et børnehus, der er vilde med at udvikle læringsmiljøer for alle børn.
- en personalegruppe, der er meget engageret, dynamisk og energiske i arbejdet.
- en personalegruppe med høj faglighed blandet med en god portion humor.
- en personalegruppe med et fagligt fællesskab og opmærksomhed på, at det er kerneopgaven vi er sammen om.
- en personalegruppe, som altid er klar på at prøve noget nyt.
- et godt arbejdsmiljø, hvor høj social kapital og god trivsel prioriteres.
- et arbejdsfællesskab, hvor dialog, ansvar, fleksibilitet og indflydelse er tilgangen for et godt arbejdsliv.
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder
Lene Jepsen Borg pr. mail: lbor@odense.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. januar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Schacksgade 41, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929766