BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for samværet med børn? Trives du i udelivet? Og kan du arbejde selvstændigt? Så er du måske vores nye kollega.
Børnehuset Dronningens Asyl søger to pædagogmedhjælpere. En pædagogmedhjælper på 30 timer ugentligt til børnehaven samt en pædagogmedhjælper på 15 timer ugentligt til vuggestuen. De 15 timer ligger som udgangspunkt fast om eftermiddagen, men vi ønsker en kollega, der kan tage ekstra timer om formiddagen både i børnehaven og i vuggestuen ved ferie, sygdom og lignende.
Stillingerne ønskes besat den 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Om os
Dronningens Asyl er et selvejende børnehus, som hører til institution Munkebjerg, der består af børnehusene Albanigade, Vandtårnet, Strikkegården, Børneborgen, Chr. Sonnevej og Globehuset.
Børnehuset Dronningens Asyl har til huse i en ældre villa med dejlige omgivelser og består af 12 vuggestuebørn og 40-44 børnehavebørn.
Huset er kendetegnet ved at være et rart sted for alle børn, forældre og medarbejdere. Vi har fokus på at skabe trygge rammer for børnene med nærværende og anerkendende voksne, som hele tiden er optaget af at understøtte og udvikle læringsmiljøer hvor børnene kan trives, lære, udvikles og dannes.
Vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, hvor fokus er på den gode relation mellem børnene, mellem barn og voksen og mellem forældre og medarbejdere.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi brænder for arbejdet med børnene og samarbejdet med hinanden. Vi er bevidste om, at alle børn har forskellige behov, potentialer og kompetencer, som kræver noget forskelligt af os som fagprofessionelle.
Om dig
Vi søger en pædagogmedhjælper med følgende kvalifikationer, og som kan se sig selv i flere af følgende underpunkter:
- Det falder dig naturligt at tage ansvar.
- Du arbejder anerkendende og har det gode børneliv i fokus.
- Du kan lide at lege og være i børnehøjde.
- Du har overblik og er der hvor børnene er.
- Du inspirerer til og igangsætter mindre lege og læringsmiljøer og deltager aktivt.
- Du er er optaget af, at alle dage er glædesfyldte for alle børn.
- Du trives med rutiner og kan arbejde struktureret.
- Du er medskaber af et godt arbejdsmiljø og har fokus er på vores fælles samarbejdsværdier.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Hanne Dueholm på 29 10 44 23 eller 63 75 17 40.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 10. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(15-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kronprinsensgade 3, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103439