BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagogmedhjælper, der energisk og med stabilitet, fleksibilitet, positivitet og godt humør sammen med os vil indgå i en hverdag med leg som middel til at styrke hvert barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi har en stilling på 35 timer pr. uge med base på en ene af vores to vuggestuegrupper. Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest derefter.
Om Børnehuset Ranunkelhaven
Børnehuset Ranunkelhaven er en del af Børneinstitution Syd – Syd Vest sammen med børnehusene Svenstrup, Livstræet, Lungstedvangen, Bellinge, Kosmos, Kærsgård, Tranehøjen og Dyrup.
I Ranunkelhaven er vi optaget af arbejdet med Den styrkede pædagogiske læreplan, Odense Kommunes fokusområder: tidlig indsats, dannelse, sprog og udvikling af stærke børnefællesskaber. Vi er også optaget af digital dannelse og har del i et fælles teknologirum i Kosmos til leg med små robotter.
Vores kerneopgave er defineret som Deltagelse i fællesskaber, og vi har fokus på udvikling af vores læringsmiljøer ud fra børnenes perspektiv med afsæt i børnenes behov og med øje for det enkelte barns udvikling i det forpligtende fællesskab.
Ranunkelhaven ligger på én matrikel og skabt ved en sammenlægning af de to tidligere børnehuse Åhaven og Elisehaven. Vi har en stor fælles nyrenoveret legeplads samt nem adgang til å og skov. Vi er tæt på bybus med direkte adgang til Odense centrum og de kulturelle tilbud, der kan være der.
Ranunkelhaven er et integreret børnehus med tilsammen 24 vuggestuebørn samt 62 – 70 børnehavebørn. Børnene og alle medarbejdere har hver base i én vuggestuegruppe eller i én af de tre børnehavegrupper som er i hvert hus. Børn kan også være i læringsgrupper på tværs af huse og alder, så udvikling, læring, trivsel og forskellige behov tilgodeses.
Ligeledes kan alle medarbejdere arbejde med alle aldersgrupper og hjælpe hinanden, hvor der er behov i løbet af en pædagogiske hverdag, hvor vi hele tiden tilstræber at skabe de bedst mulige rammer med godt humør og fokus på, at det er kerneopgaven vi er sammen om at løse. Vi vægter både børne- og vokseninitieret leg og læring hver dag og gerne hvor børnene bruger deres krop.
Vi prioriterer og har et tæt samarbejde med en engageret og interesseret forældregruppe og nyder stor opbakning generelt og i forhold til vores pædagogiske aktiviteter og traditioner.
Vi har stor opmærksomhed på fælles kultur og vores arbejdsmiljø og har oparbejdet god social kapital. Vi har ofte både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen for hele tiden at udvikle samarbejdet i Ranunkelhaven.
Vi gør os umage med at se barnets og børnegruppens forudsætninger og udviklingsmuligheder, perspektiv og styrker. At de mærker sig anerkendt og accepteret, kan mærke sig selv og udvikle sig derfra. Vi sætter vores faglighed og erfaring i spil og er til rådighed og i nærheden af barnet så der opmuntres, guides, afgrænses ved behov og gives gode ideer til leg og samspil osv.
Arbejdstiden er indenfor tidsrummet Kl. 6.30 – 16.35 mandag til torsdag og fredage kl. 6.30 – 16.25.
Herudover skal du deltage i forskellige aftenmøder i Ranunkelhaven samt i møder for hele Børneinstitution Syd – Syd Vest. Der vil være møde ca. én gang pr. måned.
Om dig
Vi søger en pædagogmedhjælper med følgende kvalifikationer og egenskaber:
- Du kommer gerne med erfaring og er begejstret for både vuggestue- og børnehavebørn.
- Du er god til at lege med børn og kan samtidig være en tydelig voksen.
- Du har entusiasme og glæde ved at bruge dig selv og være aktiv sammen med børnene både inde og udenfor i al slags vejr.
- Det er naturligt for dig at have overblik og dyrke nærvær, at være stabil og fleksibel og kan igangsætte små pædagogiske aktiviteter, både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer.
- Du kan indgå og selv se, hvilke praktiske opgaver, der skal gøres.
- Du har interesse i at bidrage til et godt fysisk, psykisk og æstetisk arbejdsmiljø.
- Du har en anerkendende, imødekommende og smilende tilgang i arbejdet med relationer mellem både børn, forældre og kollegaer.
- Du er omstillingsparat og kan holde fokus i relationerne med børnene i en foranderlig hverdag.
- Det er naturligt for dig at se forældrene som samarbejdspartnere for børnenes trivsel og udvikling.
- Du er ansvarsfuld og loyal overfor aftaler og indgår i samarbejdet både når det kræves, at du lytter og når du skal give din mening til kende.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til den ledige stilling så kontakt gerne daglig pædagogisk leder Gyda Schack Hansen på 51 48 23 20 eller på gysh@odense.dk. Aftal gerne tid til besøg.
Det praktiske.
Ansøgningsfristen er torsdag den 8. juni 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.
Ved ansættelsessamtaler i Børneinstitution Syd – Syd Vest anvender vi vækstmodellen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ranunkelvænget 82, Dyrup, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=3c9de35a-bf15-4170-91f7-c9f264ada8f4
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841135