Pædagogmedhjælper til Børnehuset Åløkke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst og interesse i at arbejde med børn i alderen 0-6 år, er du frisk, robust og har masser af gå på mod? Vil du være med til at skabe rammerne om en tryg og struktureret hverdag præget af omsorgsfulde og nærværende voksne? Så er det måske dig, vi søger!

Børnehuset Åløkke søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentlig, hvor timerne på nuværende tidspunkt vil ligge i vuggestuen. Du skal forvente at kunne blive flyttet til børnehaven pr. 1. december 2023.

Stillingen er en ”flyver” stilling, hvor man ikke har en fast tilknytning til en stue. Tiltrædelse pr. 1. august 2023 eller snarest derefter.

Om os
Børneinstitution Vestre består af børnehusene Munke Mose, Det Engelske Pakhus, Jernbanegade, Åløkke, Solkernen og Tusindfryd.

Børnehuset Åløkke er normeret 26 vuggestuebørn fordelt på 2 vuggestuegrupper og 62 børnehavebørn fordelt på 3 børnehavegrupper. Vores hus er bygget i to etager, og vi har en stor dejlig legeplads.

Vi er en personalegruppe, som er drevet af et fagligt og personligt engagement. Vi arbejder ud fra at børn udvikler sig i relationer med andre børn og voksne. Vi arbejder med anerkendende relationer som den grundlæggende tilgang i vores pædagogisk praksis. Det betyder, at vi er meget opmærksomme på vigtigheden af at møde hinanden i en ligeværdig relation, hvor den enkelte oplever sig anerkendt som individ og som en værdsat deltager i fællesskabet.

I Børnehuset Åløkke er vi engagerede, lægger stor vægt på den imødekommende og positive atmosfære, som kendetegner vores hus, og vi sætter stor pris på faglig sparring og kreativitet. Vi samarbejder i den pædagogiske praksis, hvor vi udfordrer hinanden og udvikler os sammen og har adgang til viden, deler viden og omsætter viden i praksis med udgangspunkt i barneperspektivet.

Om dig
Vi søger en pædagogmedhjælper med følgende faglighed:

  • Du er åben og imødekommende, tydelig og anerkendende.
  • Du har overblik og er der, hvor børnene er.
  • Du inspirerer til og igangsætter mindre lege- og læringsmiljøer og deltager aktivt.
  • Du referer til stuens pædagoger i forhold til organisering, tilrettelæggelse og udførelse af den daglige pædagogiske praksis.
  • Du er opmærksom på det enkelte barn og bidrager med iagttagelser.
  • Deltager i de daglige rutiner med børnene.
  • Indgår i faste turnusordninger ex. i forhold til dækning af legeplads, børn der skal sove
Uddyb i din ansøgning, hvordan du tænker, du ville kunne opfylde de forventninger, vi har til dig.

Vi kan tilbyde
  • Et hus, der er klar til at tænke ud af boksen i forbindelse med afprøvning af nye tiltag. 
  • En personalegruppe, der har fokus på det gode samarbejde, såvel i teams som i hele huset.
  • Et hus, hvor du får mulighed for at afprøve det engagement, du er i besiddelse af.
Det gode børneliv i Odenses dagtilbud
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet og i Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I Børnehuset Åløkke arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.

Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.

En del af en større sammenhæng
Som ansat i Børnehuset Åløkke bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Vi har blik for helheden og arbejder sammen på tværs af de tilbud, Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om profilen henvises til Børneinstitution Vestres hjemmeside

Du er også velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Pia Munk Yde på 29 34 10 88.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 20. juni 2023. Samtaler forventes afholdt den 30. juni 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Kong Georgs Vej 27, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b38f1c5a-0320-4497-ac22-1c4af13a0f31

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet