Pædagogmedhjælpere til Børneinstitution Sct. Hans Når legen får plads, sker der noget særligt – vil du være med?
Børneinstitution Sct. Hans søger 2 pædagogmedhjælpere til Børnehuset Solgården og Børnehuset Juelsgade.
Hos os i institution Sct. Hans er legen ikke bare noget, der sker mellem børnene – den er drivkraften i alt, vi gør. Vi tror på, at magien opstår, når nysgerrighed, nærvær og faglighed smelter sammen. Her får du kollegaer, der brænder for at skabe rammer for børns trivsel, dannelse og glæde – og som samtidig elsker et godt grin i frokostpausen. Vi værner om vores arbejdsmiljø og arbejder alle fokuseret med feedback og hverdagsevaluering.
Om os:
- Vi arbejder med at være deltagende og følge børnenes spor.
- Vi møder børnene i øjenhøjde.
- Hos os er vi altid nysgerrige på, hvad der ligger bag børnenes handlinger.
- Vores fokus er på fagligheden, legen, det kreative og ikke mindst omsorgen og nærværet.
- Vi vægter børnenes legefællesskaber højt, hvor vi som voksne deltager, støtter og guider børnene.
- Vi lytter til, hvad børnene er optaget af, og får det sat i spil.
- Vi har et stort fokus på børnenes sprog, hvor vi som voksne støtter og guider børnene i deres sproglige udvikling.
Om dig:
- Du er fuld af liv, energi og gå på mod.
- Har en anerkendende tilgang i dit møde med såvel børn som voksne.
- Evner at medvirke til at skabe det gode samarbejde med børn, forældre og kollegaer.
- Du møder børnene med begejstring og nysgerrighed, følger deres initiativer og leg og deltager aktivt inde som ude i al slags vejr.
- Du har lyst til at lære nyt og reflekterer over egen praksis med fokus på udvikling.
- Du støtter op omkring det faglige arbejde og måden vi arbejder positioneret på i børnehusene.
- Du er fortrolig med en pc, iPad og lignende.
- Du varetager det praktiske arbejde i husene med et smil.
- Du er indstillet på at arbejde med såvel vuggestue- som børnehavebørn.
- Du er stabil og fleksibel.
- Er du musikalsk og mestrer et instrument, er det ingen hindring.
Børnehuset Solgården er et integreret hus med plads til 24 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Stillingen er primært i vuggestuen.
Børnehuset Juelsgade er et integreret hus med plads til 24 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn. Stillingen er i børnehaven.
Husene er en del af børneinstitution Sct. Hans, der består af børnehusene Ankergården, Juelsgade, Marienlund, Egebæk, Tolderlunden og Skarntyden, alle beliggende i Skibhuskvarteret. Vi arbejder ud fra et fælles grundlag, med plads til forskellighed.
Bemærk venligst, at ansøgningen skal indeholde en tydelig angivelse af, hvilken stilling der søges.
Vi er fleksible i forhold til dit ønskede timetal og dato for opstart.
Du kan læse mere om os på Odense Kommunes hjemmeside.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Daglig Pædagogisk Leder i Børnehuset Solgården
Mette Sahl Liboriussen
msli@odense.dk
4048 3445
Daglig Pædagogisk Leder i Børnehuset Juelsgade
Heidi Bjergø
hhbje@odense.dk
2135 3178
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA/PMF
Det praktiske:
Ansøgningsfrist er 4/8 2026. Vi forventer at afholde samtaler 10/8 2026
Skriftlig ansøgning med relevante bilag og referencer sendes elektronik på nedenstående link - Søg stilling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eab4c281-b000-43ac-a1d5-8583481787ee