BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til og interesse i at arbejde med børn i alderen 3-5 år? Er du frisk, nysgerrig og kan du bevare overblikket, når hverdagen til tider bliver travl? Kan du lide at lege, give omsorg og sprede glæde, så er det lige dig vi søger.
Den 16. september 2024 mangler vi en pædagogmedhjælper til Tænkehatten Børnehus. Stillingen er fast på 23,5 time om ugen, men med ekstra 10 timer om ugen frem til 28. februar 2026 - 33,5 time.
Om os
Tænkehatten Børnehus er en del af Børneinstitution Sanderum-Tingløkke, som desuden består af børnehusene Stjernen, Dragen, Afrodite, Dalumgård, Dalum, Midgård og Lahns.
Vores åbningstid er mandag til fredag kl. 6.30 -16.30. Derudover skal du være forberedt på, at personalemøder og enkelte arrangementer ligger udenfor åbningstiden.
Vi er et integreret børnehus med 24 vuggestuebørn fordelt på to grupper samt 54 børnehavebørn fordelt på tre stuer – heraf en stue med vores førskolebørn. Vi er et hus med mange små dynamiske læringsmiljøer, som ændres løbende i takt med børnegruppen. Vi har et stort udemiljø med mange muligheder for fordybelse og leg – i både de små og store fællesskaber.
Vores medarbejdergruppe er sammensat af forskellige aldre, baggrunde, erfaringer og interesser, men ens for alle er at fagligheden sættes i højsædet, og at børnenes perspektiv er det vigtigste perspektiv. Vi stræber efter at alle ser sig som ligeværdige medlemmer af personalegruppen, når vi drøfter pædagogiske tilgange, sparrer med hinanden på læringsmiljøerne eller giver og modtager feedback.
I Tænkehatten øver vi os på at gøre dokumentation og feedback som en naturlig del af hverdagen, da vi kender vigtigheden af de udviklingsmuligheder det giver os i vores arbejde! Vi er netop gået i gang med at implementere værdierne fra Fri For Mobberi i hele institutionen, så konceptet med tid bliver en naturlig del af vores tilgang. Hos os arbejder vi med ICDP og med Sprogklar igennem hele dagen lige så naturligt som vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan og udarbejder handleplaner. Alt sammen for at kunne tilbyde det enkelte barn de bedste betingelser for udvikling, trivsel, dannelse og læring.
Om jobbet
Stillingen er er tilknyttet Tophatten med ca. 25 børn i alderen 2,10-+ samt to pædagoger. Hver dag mellem kl. 9.00 og 12.00 vil du dog være tilknyttet Kasketten sammen med en pædagog fra Bøllehatten og 12 børn.
Stillingen vil indeholde opgaver både i forhold til børnene, samt praktiske opgaver.
Du skal være klar til både at være den legende, den omsorgsfulde og den praktiske voksne. Vi forventer, at du både har lyst til og kan løse opgaver på egen hånd, men også, at du søger guidning og vejledning hos pædagogerne. Vi har en masse glade børn, som venter spændte på dig.
Vi vil selvfølgelig i det omfang det er muligt, og du er interesseret, give dig de vikartimer, der indimellem er i børnehuset, således du kan supplere dit timetal.
I personalesamarbejdet vægter vi faglighed og professionalisme, anerkendelse og respekt, åben og ærlig kommunikation, en innovativ tilgang, ansvar og ejerskab, omsorg og tryghed samt humor og grin i hverdagen.
Om dig
Vi forventer bl.a., at du:
- kan give børnene tryghed, nærhed og omsorg
- kan lide at lege, men også forstår at understøtte legen udefra
- kan give børnene sjove og udfordrende oplevelser
- glædes over de små ting sammen med børnene
- er positiv og anerkendende i forhold til børn, forældre og kollegaer
- har sans for de praktiske opgaver og kan løse dem selvstændigt
- er fleksibel og ansvarsfuld, initiativrig og selvstændig
- kan bevare overblikket i travle situationer
- har humor og godt humør
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ved spørgsmål kan du kontakte daglig pædagogisk leder Charlotte Gervig på 23 81 21 16.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag, den 26. august 2024. Samtaler forventes afholdt mandag den 2. september 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Mågebakken 150, Sanderum, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095820