Pædagogiske assistenter / pædagogmedhjælpere med passion for børn med særlige behov til Enghaveskolen og Enghaveskolens Børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med børns specielle behov på en arbejdsplads, hvor omsorg, nærhed og anerkendelse anses som fundamentet for trivsel og udvikling for børnene? Trives du med medindflydelse i opgaveløsningen? Er du initiativrig, har overblik og tager ansvar for dine opgaver? Så er du måske vores kommende kollega.

Enghaveskolen søger pr. 1. september 2023 eller snarest muligt derefter en pædagogisk assistent / pædagogmedhjælper til en fast stilling 32 timer ugentligt og en pædagogisk assistent / pædagogmedhjælper til et barselsvikariat 32 timer ugentligt.

Om os
Enghaveskolen er en specialinstitution med integreret børnehave for børn i alderen 2-6 år, og en skole for elever fra 0-10 klasse. Vi tilbyder vidtgående specialpædagogik og specialundervisning for børn og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært med diagnoser inden for det autistiske spektrum. Åbningstiden er fra kl. 7.00-16.00.

Institutionen er opdelt i børnemiljø (børnehave, børnehaveklasse og indskoling), mellemtrin og udskoling. Der arbejdes tværfagligt og teambaseret. Børnehavens personale udgøres af pædagoger og pædagogiske assistenter / medhjælpere, mens skolens personale omfatter lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter / medhjælpere. Der arbejdes begge steder ud fra individuelle læringsplaner. Ud over understøttende læringsaktiviteter skal man varetage forskelligartede praktiske opgaver som fx hjælp i spisesituationer, toiletbesøg mv. Børnehaveklassens kompetenceområdet og skolens fagrække. Undervisningen foregår fra kl. 8.30 - 15.00 og der tilbydes pasningsmoduler fra kl. 7.00-8.30 og fra kl. 15.00 - 16.00.

Vi tilbyder

  • en innovativ og udviklingsorienteret personalegruppe, der med respekt for hinandens fagområde og kompetencer arbejder tværfagligt
  • indførelse i teori om handicapforståelse, autismepædagogik og low arousal
  • indførelse i konflikthåndtering (forebyggende og løsningsorienteret)
  • et udviklende miljø præget af dygtige kolleger i et tæt tværfagligt samarbejde
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor stadig udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord
  • et job med spændende pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
Om dig
Vi forventer, at du:
  • kan medvirke til at skabe struktur for dagen, så læringsmiljøet understøtter det enkelte barn og den samlede gruppe - d.v.s. bidrage til organisering og strukturering, understøtte læringen og varetage øvrige aktiviteter som fx social træning, leg, frikvarterer, spisetræning, toilettræning mv.
  • kan afstemme og koordinere egen forståelse og handling med kolleger og andet fagpersonale
  • kan følge de pædagogiske handleanvisninger og læringsmiljøer
  • kan anvende differentierede metoder og læringsstile
  • har flair for IT
  • er tydelig, rammesættende og tryghedsskabende
  • kan være på forkant i relationen
  • kan etablere et kommunikativt samspil - ekspressivt og impressivt
  • er psykisk robust, udviser tålmodighed, har indfølingsevne, er rolig og afbalanceret i en travl hverdag, da elever kan være både fysisk og verbalt udadreagerende
  • har en systemisk grundforståelse i forhold til sprog og relationer
  • kan kommunikere anerkendende med børn, forældre, kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Lars Heimann på 63 75 35 00 i perioden 7. – 10. august 2023. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 10. august 2023. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 21. august 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Roesskovsvej 125, Bolbro, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=187f311e-f309-4288-9eb2-d99cd2a36957

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864422

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet