BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig en uddannelse, hvor din hverdag er fyldt med børn? Eller ønsker du at arbejde med unge eller voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse? Er du samtidig ansvarlig, robust og en god rollemodel, så er det måske lige dig, vi søger som pædagogisk assistent elev i Odense Kommune.
Odense Kommune søger 25 elever til uddannelsen som pædagogisk assistent med start 17. juni 2024 eller senere (afhængig af fagligt niveau fx EUX).
Uddannelsen
På uddannelsen vil du udvikle personlige og faglige kompetencer, og der vil være fokus på din aktive medvirken i egne læringsprocesser.
Uddannelsen er en praktisk orienteret pædagogisk uddannelse, der har fire faglige fokusområder:
- Natur og udeliv
- Digital kultur
- Bevægelse og idræt
- Sundhed i den pædagogiske praksis
Oplæringsperioderne tilrettelægges i Odense Kommune indenfor vuggestuer, børnehaver, skoler og tilbud for børn eller voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Med en pædagogisk assistentuddannelse kan du efterfølgende arbejde med børn, unge og voksne inden for det almene og specialiserede pædagogiske område.
Uddannelsen som pædagogisk assistent giver også mulighed for, at du kan søge ind på pædagogstudiet, eller akademiuddannelsen i ungdomspædagogik.
Adgangskrav
For at kunne søge en stilling som pædagogisk assistentelev skal du være i gang med Erhvervsuddannelsens Grundforløb 2 målrettet den pædagogiske assistentuddannelse eller have afsluttet dette efter august 2015. Du skal vedlægge dokumentation for dette i din ansøgning. Hvis du har taget grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen Fyn skal du vedlægge dokumentation og uddannelsesplan, som du kan finde på Social- og Sundhedsskolens elevplan.
Har du taget EUX Grundforløb 2 og ønsker at fortsætte på EUX, så skriv det i din ansøgning. EUX tager 3 år og består af 4 skoleperioder og 2 praktikperioder.
For nærmere afklaring ift. adgangskrav kan du kontakte en uddannelsesvejleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Hvad forventer vi af dig?
Vi lægger vægt på, at du:
- Viser interesse og engagement for uddannelsen og arbejdet inden for det pædagogiske område.
- Arbejder med personlig udvikling, er mødestabil og indgår positivt i samarbejder med respekt, ansvar og hensyn til andre mennesker.
Løn efter gældende overenskomst. Hvis du er over 25 år og har relevant erfaring, har du mulighed for at søge om voksenelevløn. Du finder skemaet her. Skemaet skal vedlægges din ansøgning.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. marts 2024. Vi afholder samtaler løbet af uge 14 og 15.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om indhold i uddannelsen og adgangskrav på: www.sosufyn.dk. og om Odense Kommune www.odense.dk
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Maiken Seiferheld tlf. 23726615 eller på mse@odense.dk samt Social- og Sundhedsskolen Fyns uddannelsesvejledere på telefon 6310 2779.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994443