Pædagogisk personale til Forårs SFO på Risingskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Risingskolen søger pædagogisk personale på 30-37 timer ugentligt til skolens forårs SFO og til SFO 3. årgang i perioden fra mandag den 26. februar 2024 til fredag den 5. juli 2024.

Om os
Skolen har 850 elever fordelt på en stor almen del med 3 spor og en række med specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. På skolen ser vi diversitet som en styrke og en mulighed for udvikling. Til at varetage denne opgave har vi ca. 120 helt fantastiske medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, teknisk samt administrativt personale.

Risingskolens SFO er opdelt i to afdelinger, hvor 0. og 1. årgang er sammen og hvor 2. og 3. årgang er sammen. Når forårs SFO starter 1. marts, kommer de børn til at gå i egen afdelingen med egne lokaler. Vi får ca. 75 søde børn i forårsSFO. De bliver inddelt i tre hold, som hedder X, Y og Z. I vores forårs SFO har vi stor fokus på tryghed og sproglig udvikling. Arbejdet er tilrettelagt således, at teamet i forårsSFO, selv planlægger ugerne og aktiviteterne.

Om jobbet
Vi søger robust pædagogisk personale, som er god til struktur, og som med varme og tålmodighed har lyst til at være en del af skolens forårsSFO. Vi har brug for mennesker med en tydelig pædagogisk profil, som kan stå for at planlægge og udføre aktiviteter i vores forårs SFO. Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt, hvor du vil blive tilknyttet et hold i forårs SFO og arbejde tæt sammen med resten af forårs SFO-teamet.

Om dig
Vi ønsker os, at du:

  • Har lyst til sammen med medarbejdere og ledelse at udvikle vores forårs SFO-tilbud.
  • Brænder for din faglighed - og kan se mulighederne i sammen med kollegaer at forberede og gennemføre og evaluere forskellige pædagogiske tiltag.
  • Er interesseret i at udvikle alle børn i et forpligtende fællesskab med fokus på læring og dannelse.
  • Kan sætte gang i aktiviteter og er med til skabe glæde og tryghed for børnene.
  • Kan arbejde selvstændigt og bidrager med sin mening.
Er du desuden åben og nysgerrig i forhold til nye tiltag og anderledes måder at gøre tingene på, vil det bestemt være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vi afholder åbent hus tirsdag den 19. december 2023 kl. 16-17 ved skolens kontor. 

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Inge Randbæk på 24 75 04 47.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. januar 2024. Samtaler forventes afholdt den 11. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Risingsvej 25, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946546

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet