Pædagogisk medarbejder til engageret institution i Odense centrum

dato

Vi er parate til at forhandle om timeantallet, så du er velkommen til at skrive dit ønske til timetal i din ansøgning.



Inst. Munkebjerg består af følgende huse: Chr. Sonnesvej, Børneborgen, Globehuset, Vandtårnet, Albanigade, Dr. Asyl og Strikkegården.



Inst. leder er Tina Skov Madsen

Daglig pædagogisk leder i Strikkegården er Anita Nielsen



Hvem er vi?



Vi er beliggende i Odense Centrum med nem adgang til bus og letbane samt grønne områder.



Vi er et hus med 12 vuggestuebørn og 2 børnehavegrupper med 18-21 børn. Du vil få base på den ene børnehavegruppe sammen med en pædagog og en medhjælper, dog skal du tænke, at du kan arbejde i hele huset.

Vi vil sørge for en god intro og der vil være opstartsmøde med både stue kollegaer og den daglige leder.



Vi tager vores arbejdsmiljø alvorligt, derfor har vi udarbejdet nogle samarbejdsværdier, som vi alle bestræber os på at efterleve. Vi har bla. fokus på, hvordan vi sammen agerer, så der er høj grad af psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen.

Vi er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen, så kerneopgaven omkring børnene løses bedst muligt, og vi sørger for, at der er tid til forberedelse og løsning af pædagogiske opgaver ”uden børn”.



Vi ønsker et arbejdsfællesskab med loyalitet, fleksibilitet, ansvar, evnen til at lytte, at reflektere og at kunne team samarbejde. At begå fejl tænker vi som en mulighed for egen og organisatorisk udvikling og læring.



Vi har et godt og ofte sjovt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og drager omsorg for hinanden.



Vi står på et børnesyn, hvor vi ikke skælder ud. Vi guider børnene over i det vi gerne vil se og har fokus på det de lykkes med. Vi forsøger at gå bag om barnet og forstå dets intentioner og dermed blive klogere på barnets adfærd, altså hvad er det, barnet forsøger at fortælle os.

Matcher dit børnesyn vores?



Hvad har vi fokus på?



  • Stærke børnefællesskaber, hvor der er plads, ligeværdighed og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi skal her i efteråret sammen med de andre huse i Munkebjerg i gang med et kompetenceforløb med Torben Bloksgård hvor emnet er stærke børnefællesskaber.

  • Vi arbejder med følelsesregulering og mentalisering særligt når børn befinder sig i en udsat position

  • Vi arbejder med læring over hele dagen

  • Vi arbejder med børns sprog og sproglige læringsmiljøer (Munkebjergs sprogvejler er pædagog i vores hus)

  • Vi arbejder med små læringsgrupper og med mindre børnefællesskaber, som gør det muligt at se det enkelte barn og dets ressourcer

  • Vi arbejder med børns medbestemmelse, griber deres initiativer og ideer

  • Fri for mobberi (Dannelse omkring medmenneskelighed, mod, vedholdenhed og nysgerrighed)

  • Natur og science (eksperimenterer og undersøger)

  • Et godt læringsmiljø på legepladsen med plads til motoriske, sproglige og fantasifulde lege. Vi er så heldige at være nogle af de første der får renoveret legepladsen. Vi tænker at arbejdet påbegyndes i indeværende år.

  • Særlige kreative aktiviteter omkring fastelavn, påske, halloween og jul

  • Personalets positionering og organisering gennem hele dagen både praktisk og pædagogisk for bedst muligt at kunne tage hånd om kerneopgaven

  • At være en tydelig og kærlig voksen der kan tage ledelse af læringsmiljøet



Vi er i gang med kompetenceforløbet Hverdagsevaluering, så det er også et omdrejningspunkt i dette år.



Vi kan ikke nå i mål med vores pædagogiske arbejde uden forældrene. Derfor er samarbejdet med dem vigtigt og betydningsfuldt og vi har løbende samtaler med dem om deres børns trivsel.

Vi har også et aktivt forældreråd, der er behjælpelig med fx afvikling af diverse arrangementer.



Det praktiske



Du skal kunne arbejde i tidsrummet 6.30 – 16.30 og du vil få varierende arbejdstider.

Du skal være indstillet på aftenmøder ca. 1 gang månedligt. Herud over vil der efter arbejdstid være arrangementer med forældre og børn fx julefesten.



Hvis du kan se dig selv i ovenstående så send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring og dine kompetencer.

For yderligere information eller evt. et besøg, så kontakt Daglig leder, Anita Nielsen på tlf.: 6138 4952.



Ansøgningsfristen den 31. august 2026.



Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 33.174,00 kr. – 37.907,00 kr. + pension.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6abbf655-fd24-430d-998e-13601b588f0c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler