BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehusene Stjernen søger medarbejder til at være med til at tage imod nyt barn til vores børnehus
Vil du være med til at tage imod en ny ung dreng? Og være med til at give ham en meningsfuld hverdag, og på sigt være med til at gøre en forskel for resten af vore børn og unge? Så er jobbet her til dig!
Om os
Børnehusene Stjernen i Fraugde er et botilbud for udviklingshæmmede børn og unge op til det 24 år, og er en del af Handicapcenter Fyn.
Børnehusene Stjernen er en døgninstitution, som består af tre afdelinger, Nord, Syd og Vest, med plads til 8 børn og unge pr. hus.
Den aktuelle stilling er på en af vores tre afdelinger, hvor vi efter sommerferien skal tage imod en ny ung dreng.
Der skal oprettes et lille team omkring drengen, som skal være med til at skabe de mest optimale vilkår for en god start, trygge rammer og en stor grad af forudsigelighed.
Når den unge dreng er faldet til og der er dannet en god relation, så skal du være med til at varetage opgaven med de resterende syv børn og unge sammen med resten af afdelingens personale.
Hvad skal der arbejdes med fra en start:
- 1:1 støtte i alle vågne timer
- Fast struktur og forudsigelighed i hverdagen
- Pauser i løbet af dagen uden for meget stimuli til at ”lade op”
- Forberedelse og støtte i overgangen ved skift i aktiviteter
- Understøttelse i kommunikation i form af korte og konkrete sætninger, gerne med tegnsprog og tegn til tale (ingen verbal sprog)
- Afhjælpe uhensigtsmæssig adfærd, fx selvskade og udadreagerende adfærd (fx slå ud, nive, sparke, banke sit hoved ind i væggen)
Der er børn og unge som er både mobile og immobile, diagnoserne er forskellige, men fælles for alle dem er, at de er unikke på hver deres måde.
Den indre udviklingsalder svinger fra få måneder til omkring 9 år, og nogle børn og unge har en uhensigtsmæssig adfærd såsom selvskadende og udadreagerende adfærd, og flere af vores børn og unge har et stort plejebehov.
Vi forventer:
- At du har en pædagogisk uddannelse
- At du både kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med øvrige medlemmer af teamet
- At du er engageret, fleksibel og omstillingsparat
- At du har en anerkendende tilgang til børn og unge med særlige behov
- At du har erfaring med at arbejde med selvskadende og udadreagerende adfærd
- Er faglig velfunderet, værdsættende og gerne med erfaring fra autismeområdet
- Har et stærkt børnesyn
- Er skriftlig velformulerende
Vi kan tilbyde:
- Et arbejde, hvor relationen og kontakten med børnene er i højsædet
- En selvstændig og selvledende arbejdsplads
- Dygtige og engagerede kolleger
- En spændende og afvekslende hverdag, hvor selvstændighed og egenansvar er fremherskende
- Tid og rum til fordybelse, nærvær og omsorg i arbejdet
- Et personligt læringsrum, hvor der er plads til at undres
- Et hus, hvor vi vil gøre en forskel for børnene
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg
- Faglig sparring og supervision
Praktisk
Arbejdstiden skifter mellem dag- og aftenvagter i tidsrummet fra kl. 5.45 – 22.15 og der er faste vagter hver anden weekend.
Hvis du ønsker nattevagter vil der være mulighed for dette.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, CV samt relevante bilag sendes elektronisk og skal være os i hænde senest d. 19. august 2024
Der vil blive afholdt samtaler uge 31 og frem.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Bøg Meszaros på tlf. nr. 3051 6527, e-mail kbm@rsyd.dk eller faglig leder Anne Josefine Hesselberg Pihl, e-mail: ajhp@rsyd.dk
Se vores hjemmeside på: https://handicapcenterfyn.dk/afdelinger/bornehusene-stjernen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehusene Stjernen, Festgræsset, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078292