Pædagogisk medarbejder med flair for køkken til Industriværkstedet Bregnevej - tidsbegrænset stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at stå i et køkken, og synes du det er fedt at skabe et meningsfuldt arbejdsliv for
borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne? Så læs lige her.


Om os
Odense Værkstederne er et dagbeskæftigelsestilbud (beskyttet værksted) efter Lov om
Social Service § 103 og § 104, og består af lokationerne; Værkstedet Rytterkasernen, Naturværkstedet Langagervej og Industriværkstedet Bregnevej. Borgergruppen er mobile og immobile borgere i alderen 18-70 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Der er omkring 450 borgere tilknyttet Odense Værkstederne og 60 faste personaler med forskellig baggrund. Borgerne er beskæftiget indenfor værksteds-, aktivitets- og samværstilbud.

På Industriværkstedet Bregnevej er vi 15 personaler og ca. 80 medarbejdere (vores borgere omtales som medarbejdere). Vi er opdelt i mindre værksteder, der beskæftiger sig med produktion indenfor træ, metal, montage- og pakkeopgaver, lager samt køkken. I vores arbejde fokuserer vi på, at medarbejderne opnår en arbejdsidentitet. Det er derfor medarbejderne, der er kernen i løsningen af alle arbejdsopgaver, og personalet guider, vejleder og bistår medarbejderne i arbejdets udførsel.

Om stillingen
Stillingen er placeret i vores kantine, der hver dag sørger for at tilbyde morgenmad og frokost til alle medarbejdere i huset. Den pædagogiske opgave består primært i at støtte og vejlede vores køkkenhold i de forskellige opgaver, samt at sikre den pædagogiske struktur i køkkenet.

Opgaverne i køkkenet omhandler mindre produktioner af friskbagte boller til morgenmaden og evt. snacks til eftermiddagen. Frokosten leveres af industrikøkkenet på vores søsterværksted, så her er opgaven alene at anrette og serverer. Dertil står køkkenholdet for salg af morgenmad og frokost, opvask samt rengøring af køkkenet og kantineområdet.
Du vil komme til at drive med opgaven selvstændigt, men samtidig være tilknyttet et mindre team bestående af pædagoger og værkstedsassistenter, som støtter op om hinanden i det daglige.

Odense Værkstederne er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen, der grundlæggende arbejder rehabiliterende, hvilket betyder, at du i samarbejde med den enkelte medarbejder og eventuelt andre aktører i medarbejderens liv, støtter denne i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Om dig
Forudsætninger:

  • Du skal kunne omdanne de praktiske opgaver til pædagogiske produktionsprocesser, hvor medarbejderne kan lykkedes.
  • Du er god til at kommunikere med fokus på modtageren.
  • Du kan tage lederskab på opgaver.
Vi vægter højt:
  • Du har pædagogisk erfaring.
  • Du har en erfaring og lyst til at varetage et køkken.
  • Du trives i at arbejde struktureret.
  • Du har et kendskab til og brænder for vores borgergruppe.
  • Du kan motivere medarbejderne og har stor tålmodighed og overblik i processen.
  • Du arbejder understøttende, motiverende og ud fra den enkeltes ressourcer uanset funktionsniveau.
  • Du er anerkendende i mødet med medarbejdere, kollegaer, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du er reflekteret i forhold til din egen praksis.
  • Du har kendskab til den rehabiliterende arbejdsgang
  • Du har erfaring med Nexus eller andet dokumentationssystem/omsorgssystem
Vi kan tilbyde
  • En fantastisk borgergruppe.
  • Åbenhed for nytænkning og kreativitet.
  • Kollegaer med et stort fagligt engagement og som brænder for deres arbejde.
  • Et fællesskab, hvor vi vægter loyalitet og gensidig respekt højt.
  • Et godt samarbejde med plads til alles meninger.
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og et godt grin.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 30 timer (gennemsnitlig arbejdsuge). Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet mandag til torsdag kl. 08:00 og 16:00 og fredag kl. 8:00-13:00.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og indtil 31. juli 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere information kan du henvende dig til konstitueret assisterende rehabiliteringsleder Charlotte Fucke på 29 40 17 25 eller rehabiliteringsleder René Paaske Jørgensen på 23 99 65 59.

Du kan læse mere om Odense Værkstederne på Odense Værkstedernes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 14. december 2023. Vi kalder løbende kandidater ind til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Bregnevej 14, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet