Pædagogisk leder søges til Børnehuset Tornbjerg: Skab retning og trivsel i stærkt fagligt fællesskab

dato

Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær søger en Daglig Pædagogisk leder til Børnehuset Tornbjerg pr. 01.09.2026.

Er du lederen, der kan sætte et helt hus i bevægelse?
Vi søger en leder med format, mod og faglig tyngde - en, der kan sætte tydelig retning, bygge et stærkt fagligt fællesskab og skabe en kultur, som giver et godt arbejdsmiljø og bidrage til det store fællesskab.
Børnehuset Tornbjerg er et børnehus med hjerte og et oprigtigt ønske om at være et sted, hvor børn trives og vokser - og hvor dét, at gå på arbejde, betyder noget.

Vi er klar til næste kapitel, og det kapitel begynder med den rette leder - Skal det være dig?
Det er her du træder ind - Du overtager et børnehus med engagerede medarbejdere som vil noget. Her er både varme, vilje og stort potentiale - og nu er det tid til at samle kræfterne og tage det næste skridt.
Din opgave er ikke blot at drive et børnehus. Din opgave er at lede forandringer - Du udfordrer og samler, og du sætter barnet i centrum gennem stærke professionelle fællesskaber.

Børnehuset Tornbjerg er en del af Børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær, som består af 8 børnehuse
Tornbjerg har en vuggestue med 14 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn i grundnormering, samt 8 dobbelte ressourcepladser til visiterede børn primært inden for autismespektret.
Alle 8 huse i Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær har god tradition for et godt tværfagligt samarbejde og har som et af vores principper, at alt hvad vi laver, skal understøtte vores ønske om fællesskab og gensidig forståelse og forpligtigelse.
Vi har et godt ledelsesteam, hvor vi ser os selv som vigtige kultur skabere og historiefortællere, og hvor vores mission er at skabe høj fagliglighed med arbejdsglæde samtidig med, at vores institution er præget af åbenhed og gode grin.
Vi har forpligtiget hinanden på at give konstruktiv respons til videre udvikling og ser den systemiske tankegang som en måde at føre det ud i livet på.
Vi har ansat en HK-er, så den administrative del af arbejdet er reduceret til et minimum, dermed har vi også en forventning om at vægten ligges på personale- og pædagogiskudvikling.

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog med solide ledelseskompetencer og erfaring fra dagtilbudsområdet. Men mere end dit CV er vi optagede af, hvad du bringer med dig af menneskesyn, ledelsestilgang og faglig overbevisning. Vi tror på, at god ledelse skabes gennem relationer, tydelig kommunikation og en involverende tilgang.

Vi søger en leder, der:
• Er tydelig og nærværende, og kan sætte retning og skabe følgeskab - også når det er svært
• Har en stærk pædagogisk faglighed og forstår, hvad der skal til for at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn
• Kan løfte medarbejdere både fagligt og motivationsmæssigt gennem høje forventninger og oprigtig interesse for den enkelte
• Bygger kultur bevidst og ved, at en sund arbejdskultur ikke opstår af sig selv, men gennem daglige handlinger og fælles ansvar
• Arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og kan omsætte pædagogisk teori til levende hverdagspraksis
• Er tryg i forandringer og ikke bange for at stille krav – både til sig selv og til andre

Hvad kan du forvente?
Du træder ind i et børnehus med karakter, stærke værdier og et stort potentiale og du får:

  • medarbejdere, der brænder for det pædagogisk arbejde og ønsker en leder, der understøtter faglighed og trivsel
  • et ambitiøst fælles mål: at blive en attraktiv arbejdsplads for pædagoger – og et af byens bedste steder for alle børn.
  • bliver en del af et stærkt ledelsesteam
Vi vil gerne vide mere om dig
I din ansøgning vil vi gerne have et indblik i, hvem du er som leder. Vi beder dig derfor forholde dig til følgende:

  1. beskriv en situation, hvor du som leder har fastholdt en beslutning, der var svær eller upopulær - og hvad det krævede af dig.
  2. hvad ville tre af dine tidligere medarbejdere sige om dig som leder - og hvad ville de pege på, at du kan blive endnu bedre til?
  3. beskriv det læringsmiljø, du drømmer om at skabe i Tornbjerg Børnehus. Hvordan ser det ud, hvad mærker man og hvad kræver det af dig som leder at nå derhen?
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig og har lyst til at kigge forbi huset, inden du søger, er du velkommen til at kontakte områdeleder, Karen Sterling på tlf.: 29 63 11 25. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Løn og Ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 42.000 – 43.300 kr. + pension.

Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94523879-a90a-4559-8b50-dcc76c95a2bb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler