Kan du bygge bro mellem teknologi, pædagogik og praksisnær undervisning? Har du blik for, hvordan digitale værktøjer kan gøre læring mere meningsfuld for både undervisere og elever? Og vil du hjælpe, når teknikken driller i en travl skoledag? Så er du måske vores nye pædagogiske IT-konsulent i IT-supporten i Odense.
På Social- og Sundhedsskolen Fyn er digitalisering en naturlig del af hverdagen. Som pædagogisk IT-konsulent får du en central rolle i at sikre, at digitale læringsmidler, Microsoft 365, LMS-platforme og skolens hardware understøtter undervisning, samarbejde og elevernes læring.
Du bliver en del af skolens IT-support i Odense, hvor du arbejder tæt sammen med undervisere, ledere, elever og kolleger i IT-teamet.
En væsentlig del af din hverdag vil handle om didaktisk sparring, co-teaching og praksisnær vejledning. Du hjælper undervisere med at omsætte digitale muligheder til læringsaktiviteter, der giver mening for elever på social- og sundhedsuddannelserne, den pædagogiske assistentuddannelse, EUX Velfærd og skolens videreuddannelsesaktiviteter. Det kan fx være sparring om, hvordan Teams og Microsoft 365 kan bruges mere aktivt i undervisningen, hvordan digitale værktøjer kan understøtte feedback, samarbejde og differentiering, eller hvordan video, e-læring og vejledningsmaterialer kan gøre det lettere for både elever og medarbejdere at anvende skolens digitale løsninger.
Du skal kunne vejlede i et blandet enhedsmiljø med Windows-enheder, Mac og iPads og se mulighederne i, at teknologien kobles naturligt til elevernes faglige læring og den virkelighed, de møder i praksis. Samtidig er daglig IT-support en vigtig del af stillingen, og du bliver en aktiv del af et team, der hjælper elever og medarbejdere i øjenhøjde, når teknikken driller.
Du bliver en del af en skole med store ambitioner for vores uddannelser, vores elever, vores kursister og os selv. I IT-supporten arbejder vi tæt sammen med resten af organisationen og har en vigtig opgave i at skabe stabile og pædagogisk meningsfulde digitale rammer for læring og samarbejde. Vi går op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi stræber efter at være modige sammen, fordi vi tror på, at vi altid - ALTID - kan blive bedre. Vi lærer af hinanden, deler viden og finder fælles løsninger, der kan mærkes i undervisningen og i skolens hverdag.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med undervisning og it-støttet læring, kombineret med en relevant faglig baggrund (f.eks. pædagogisk, teknisk eller sundhedsfaglig)
- mod på og lyst til at indgå som co-teacher og sparringspartner i forskellige læringsrum
- erfaring med Microsoft Teams som omdrejningspunkt for undervisning og samarbejde
- generelt kendskab til LMS-platforme og lyst til at navigere i forskellige digitale læringsmiljøer
- Har erfaring med eller kendskab til et blandet IT-miljø bestående af både?Windows og Apple (Mac og iPads)?i en undervisningskontekst
- har stærke formidlingsevner og en hjælpsom natur, der trives i et IT-team med fokus på fælles opgaveløsning og drift.
Vi tilbyder dig:
- et vigtigt job, hvor du er med til at styrke den digitale læring på en skole, der uddanner fremtidens velfærdsmedarbejdere
- en hverdag med stor variation mellem pædagogisk udvikling, workshops, co-teaching, materialeudvikling og daglig IT-support
- dygtige og engagerede kolleger i et IT-team med fokus på samarbejde, service og fælles ansvar
- en arbejdsplads med høje ambitioner, stærkt kollegialt fællesskab og vilje til at udvikle kvaliteten af vores uddannelser
- mulighed for at få indflydelse på, hvordan digitale værktøjer bruges meningsfuldt i undervisning og samarbejde
- et arbejdsmiljø med uformel omgangstone, høj faglighed og plads til sparring, feedback og nye ideer.
Ansættelse pr. 1. august 2026 med primært tjenestested på vores skole i Odense. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler:
- LC/CO10 fællesoverenskomsten https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2025/februar/012-25-cirkulaere-om-faellesoverenskomst-mellem-finansministeriet-og-laerernes-centralorganisation-og-co10-centralorganisationen-af-2010-lcco10-faellesoverenskomsten/
- Organisationsaftale for ledere og lærere ved SOSU-skoler https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2025/april/054-25-cirkulaere-om-organisationsaftale-for-ledere-og-laerere-ved-institutioner-for-erhvervsrettet-uddannelse-der-udbyder-de-grundlaeggende-social-og-sundhedsuddannelser-herunder-sosu-skoler/
Vil du vide mere om stillingen , er du velkommen til at kontakte leder for it, rekruttering, kommunikation samt lærings- og velfærdsteknologi Lars Levin på telefon 21 94 11 94 eller på e-mail: lale@sosufyn.dk
Vil du vide mere om skolen , kan du besøge skolens hjemmeside www.sosufyn.dk http://www.sosufyn.dk/
Ansøgningsfristen er mandag den 1. juni 2026 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 8. juni 2026 på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.
Generelt om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd samt videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og en aktivitet på omkring 1000 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social- og sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej, 5220 Odense
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7ca9312f-959f-4452-9775-cdc1984125d9