BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Svenstrup søger to positive, engagerede og fagligt stolte pædagoger, som har noget på hjerte i forhold til at give børn de bedste vilkår, så alle børn oplever følelsen af at lykkes.
Den ene stilling er en pædagog i vuggestuen og den anden stilling er en pædagog, som brænder for børns sproglige udvikling og børn i udsatte positioner.
Om os
Børnehuset Svenstrup er en del af Børneinstitution Syd – Syd Vest, som også består af børnehusene: Lungstedvangen, Bellinge, Ranunkelhaven, Dyrup, Tranehøjen, Livstræet, Kosmos & Kærsgård.
Svenstrup er et kommunalt børnehus, som har 24 vuggestuebørn og 32 – 40 børnehavebørn.
I Børnehuset Svenstrup arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer. Vi arbejder med stærke børnefællesskaber og bruger Low arousal ifht. at regulere stemninger i børnene/børnegrupperne.
Vores daglige pædagogiske praksis tager afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan og i at børns læring og udvikling sker gennem leg.
Om dig
Vi forventer af vores nye kollegaer, at I:
- Har noget på hjerte – og kan motivere børnene ud fra dette
- Er fagligt velfunderet – og tør være nysgerrige på kollegers og egen faglighed
- Kan planlægge og udvikle det daglige pædagogiske arbejde – både alene og sammen med kolleger
- Tør være i det ukendte og følge børnenes nysgerrighed
- Kan fastholde et godt overblik i en omskiftelig hverdag
- Har et godt humør, let til grin og et positivt menneskesyn
- Ikke synes der findes møgvejr, da en stor del af vores pædagogiske arbejde foregår udendørs
- Et børnehus med åbne døre imellem stuerne og med et ønske om at samarbejde på tværs af børnegrupperne
- Et børnehus, hvor vi tror på at børn udvikler sig allerbedst i trygge og anerkendende læringsmiljøer
- En god personalegruppe, hvor faglighed, omsorg for hinanden og godt humør prioriteres højt
- Et børnehus med glade børn og engagerede forældre
- Kolleger, som tør øve sig og også tale om det, som er svært i de pædagogiske opgaver
Stillingen i vuggestuen (35 timer):
- Vi prioriterer at være meget på gulvet og være aktive sammen med børnene
- Du skal derfor turde – og kunne – gøre dig interessant for børnene, følge deres fantasi og være klar til at møde både hunde, krokodiller, busser og dansende bavianer på stuen
- Du har erfaring med og brænder for at styrke børns sproglige udvikling og kan planlægge praksis ud fra resultaterne i sprogvurderingerne
- Du har erfaring i at arbejde med børn i udsatte positioner og kan planlægge en pædagogisk praksis omkring en børnegruppe, hvor børnenes behov tilgodeses
- Du kender til at arbejde efter principperne i Low arousal
- Du skal kunne være i, at du ikke nødvendigvis hører til en specifik børnegruppe, men arbejder på tværs i huset
Vil du vide mere?
Vi opfordrer dig til at besøge børnehuset i uge 20 eller uge 21. Ring og aftal tid først. Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Jette Rysgaard på 63 75 36 94 eller på mail jry@odense.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Begge stillinger er til besættelse fra den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter (ferie i uge 28, 29 & 30).
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 26. maj 2024. Husk at skrive, hvilken stilling du søger.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Østerdalen 6, Skt Klemens, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045296