Pædagoger til skønne Kildegården Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup, Kildegården Børnehus søger

  • 2 pædagoger på 33 timer ugentlig til vores børnehave. 
  • 2 pædagoger på 35 timer ugentlig til vores vuggestue
Hvorfor arbejde i Kildegården, Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup?
Vi har et fantastisk hus i lækre omgivelser i udkanten af Vollsmose. Huset består af en yderst kompetent og engageret personalegruppe.

Kildegården består af 33 vuggestuebørn fordelt på tre grupper. Derudover er vi 66 børnehavebørn fordelt på tre grupper. Vi er et aldersopdelt hus. Alle de yngste børn er i Kildegården - og det sidste år i børnehaven ”flyver” de ældste børn til Månen, der er beliggende på den anden side af vejen, i Børnebyen.  

Sidste år udvidede vi vores vuggestue fra 12 børn til 33 børn. Det betyder, at der nu er 3 grupper, hvoraf den ene gruppe er en ”modtager” gruppe. Det giver os mulighed for at skabe et helt unikt univers, hvor den primære opgave er, at tilbyde et trygt miljø, hvorfra børnene kan erobre verden.

I år 2023 er vi begyndt en ”rejse” hvor vi sætter fokus på legen. Hvorfor? Fordi vi ved at legen skaber magi, og vi ved at legen er grundlæggende for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Udover legen skal vi udvikle vores evalueringskultur, da vi ønsker, at vores hverdag skal give mening og skabe udvikling dels i miljøet og for børnene. 

Vi er en del af Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup. Vi består af ni børnehuse: Atlantis, Bøgelund, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken, Evigglad, Seden og Kildegården. Vi har særligt fokus på: nytænkning, optimisme og et inspirerende udviklingsmiljø for alle.

Vi du være med på vores hold? Det bliver lærerigt og sjovt.
Vores vision er at være byens foretrukne børnehus, derfor værner vi om barndommen og har det legende og relationelle fokus. Børnene skal lege, børnene skal udvikle sig, børnene er på en dannelsesrejse….

Vi møder på arbejde med smil og engagement.

Hvad siger medarbejderne, der arbejder i Kildegården
  • Her bliver vi fagligt udfordret.
  • Her er humør.
  • Vi har medindflydelse.
  • Her er inspirerende kollegaer.
  • Vi har gode fysiske rammer, fokus på æstetik.
  • Der er tid til nærvær og fordybelse med børnene.
  • Vi har livsglade børn og skønne forældre.
Om dig
  • Du skal have en grundlæggende viden om børns udvikling og trivsel samt erfaring med at skabe positive læringsmiljøer.
  • Du skal have en kreativ tilgang til at udvikle sjove og lærerige lege med børnene, lege, der styrker børnenes udvikling og trivsel. Dette omfatter både at kunne planlægge og lede leg.
  • Du skal også have gode kommunikationsevner, da samarbejde med kollegaer og forældre er en vigtig del af jobbet.
  • Du skal have erfaring i at arbejde med børnenes sproglige udvikling og dermed kan skabe et udviklende sprogmiljø i hverdagen.
  • Du skal have let til smil og latter.
  • God ide at have IT-færdigheder og/eller er åben for at udvikle dem.
Inspireres og motiveres du ved ovenstående så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.

Skriv gerne om du søger stilling i børnehaven eller vuggestuen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen på 20 37 89 79 eller på mail svn@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. maj 2023.

Ansættelsessamtalen i Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup foregår af to omgange. I første samtale er der indlagt et praktisk element, hvor du vil blive inviteret til at igangsætte og gennemføre en leg med en lille gruppe børn. Fornemmer vi, at du efter første samtale, matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til yderligere en uddybende samtale.

Den praktiske ”samtale” vil foregå i Kildegården Børnehus i uge 23. Anden samtalerunde foregår på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ, den 13. juni 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Kildegårdsvej 83D, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a52e5d2a-3083-4582-a201-f32c392411c4

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet