Pædagoger til Regnbuen Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ambitiøs på børnenes vegne, og har du lyst til at være en del af Bolbro-Højstrup - et område med stor mangfoldighed, dejlige børn og familier samt gode kolleger, som brænder for det gode børneliv? Så se med her.

Fagligt velfunderede og udviklingsorienterede pædagoger søges til Regnbuen Børnehus.

Vi søger to pædagoger til faste stillinger i henholdsvis børnehaven på 33 timer ugentlig og vuggestuen på 30 timer ugentlig. Begge med opstart 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Vi ser frem til at få ansøgninger fra både nyuddannede og erfarne pædagoger.

Det er vigtigt, at du tydeligt skriver i din ansøgning, hvis du søger en bestemt stilling.

Hvem er vi?
Regnbuen Børnehus er et integreret børnehus, som er normeret til 14 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. Vi har valgt at konvertere en pædagogmedhjælperstilling til en pædagogstilling. Fra 1. marts 2024 består Regnbuen derfor af syv pædagoger, fire pædagogmedhjælpere, to altmuligmænd og en daglig pædagogisk leder.

Du vil blive en del af Børneinstitution Bolbro-Højstrup, som ud over Regnbuen består af Spiloppen, Solskrænten, Haustruphave, Lille Højstrup, Bolbro Børnehus, Hjertegården og KFUM. Vi opfatter os som én institution og mødes flere gange årligt til faglige og sociale arrangementer.

Vores fælles vision
Vi sætter en ære i at skabe de bedste betingelser for det gode børneliv, og vi løser kerneopgaven med stolthed og et højt ambitionsniveau hver dag. Vi er fagligt nysgerrige på hinandens praksis og ser det som en styrke, at vi kan vidensdele, udfordre og reflektere sammen, så vi hele tiden er i bevægelse og udvikling - med udgangspunkt i børnegruppens aktuelle behov.

Pædagogerne har ugentlig tid til forberedelse, ligesom vi har ugentlige sparringsmøder, hvor pædagogmedhjælpere, pædagoger og leder mødes gruppevis eller på tværs af huset for at udvikle vores fælles faglige fundament og kvalitet med udgangspunkt i Den styrkede Pædagogiske Læreplan og evidensbaseret viden og metoder. Vi tror på, at vi er bedst, når vi løfter i flok, og vi forventer engagement, tillid og nysgerrighed af hinanden.

Vi er et hus i en spændende udviklingsproces, hvor vi lige nu er i gang med at optimere vores pædagogiske læringsmiljøer, så de bliver inspirerende og tydelige og skaber de bedste betingelser for legen og fællesskabet - med udgangspunkt i børnenes perspektiver. Vi er desuden i gang med at nytænke vores pædagogiske fundament og værdigrundlag. Du vil tydeligt fornemme, at dine kolleger har et kæmpe ejerskab og er dybt engagerede i processen - og du vil få en helt særlig mulighed for at være med til at præge huset i en spændende tid. Prøvehandlinger er en grundlæggende forudsætning for, at vi lykkes med at skabe den udvikling vi ønsker, og vi arbejder efter mottoet:

”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” (Citat Pippi Langstrømpe).VI VIL – VI TØR – VI GØR
Om dig
Vi søger to pædagoger, der er velfunderede i relevante, pædagogiske teorier og Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, og som kan omsætte dem i en konkret og meningsfuld praksis sammen med børn og kolleger igennem hele dagen.

Vi har brug for pædagoger, der er fagligt visionære, udviklingsorienterede og som tager selvstændigt lederskab af børnegruppen. Det er en selvfølge, at du, som rollemodel, både evner at engagere dig i legen og forstår og arbejder målrettet med betydningen af den legende og nysgerrige tilgangs betydning for barnets læring, udvikling og dannelse.
Du er relationskompetent, nærværende og omsorgsfuld. Det er naturligt for dig at tænke og handle inkluderende og med udgangspunkt i, at barnet altid gør det bedste, det kan. Derfor vil du til enhver tid møde barnet i dets zone for nærmeste udvikling og justere din praksis derefter.

Derudover er det vigtigt, at du som pædagog:

  • Ser forskellighed som ressource og brænder for at gøre en forskel for både ressourcestærke og børn og familier i udsatte positioner.
  • Har et højt refleksionsniveau og tør og ønsker at sætte din egen faglighed i spil i en udviklende sparrings- og feedback-kultur med dine kolleger, ligesom du tør at være fagligt nysgerrig på dine kollegers praksis.
  • Er ambitiøs på børnenes vegne, og ved hvor betydningsfuld dit engagement og møde med barnet er for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse.
  • Har en høj faglig standard, hvor du tydeligt tager udgangspunkt i barnets tarv og perspektiv.
  • Formår at følge den daglige struktur og positionering, så der sker meningsfuld læring for og med børnene.
  • Finder det spændende og meningsfuldt at arbejde med en NEST-inspireret tilgang, som løbende tilpasses, efterhånden som vi bliver klogere.
  • Er opsøgende og nysgerrig på at arbejde med Vækstmodellen og Læringsmålstrappen.
  • Er anerkendende, imødekommende og ordentlig i din kommunikation og væremåde over for både børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Arbejder systematisk med skriftlighed i opgaveløsningen og er skriftligt stærk.
  • Udviser stor ansvarlighed i forhold til opgaveløsningen og engagerer dig i at efterleve de aftaler, der besluttes i huset.
  • Har overblik, er synlig og tager pædagogisk lederskab.
  • Kan indgå i et tæt og professionelt samarbejde med både kolleger og forældre – også når samarbejdet udfordrer.
  • Er fleksibel og indstillet på at møde hverdagens udfordringer med stort gå-på-mod.
  • Ser dig selv som medansvarlig for den sociale kapital, det gode arbejdsmiljø og det berigende kollegaskab.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstiden, som ligger i tidsrummet kl. 6.30-16.45. Derudover vil der være diverse aftenmøder.
  • Har en faglig stolthed og derfor naturligt holder dig opdateret på den nyeste faglige viden.
  • Hurtigt danner dig et overblik og selvstændigt varetager både faglige og praktiske opgaver.
Du kan forvente
  • Fagligt velfunderede og engagerede kolleger, som glæder sig til at skabe de bedste betingelser for det gode børneliv sammen med dig.
  • Høj prioritering af det professionelle og tætte forældresamarbejde, hvor vi balancerer forældreperspektiv og faglig pædagogisk viden, så vi sammen kan give børnene de bedste betingelser
  • Højt til loftet og et sted med masser af humor, glæde og gode grin.
  • Mulighed for at blive en del af en spændende udviklingsproces.
  • En arbejdsplads, hvor vi tør afprøve og fejle, og ser det som en styrke at bruge vores erfaringer til at blive klogere sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Rebecca Bork på 24 42 95 55.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2024. Samtaler afholdes den 25. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-33 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Stadionvej 66B, Bolbro, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968258

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet