BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fra 1. januar 2024 søger vi pædagoger med mulighed for deltids- og fuldtidsansættelser. Dette sker i forlængelse af Odense Kommunes særlige fokus på fritidspædagogik og understøttelse af sårbare børn.
Om os
Holluf Pile Skole er en almenskole med 650 elever fra FSFO til 9. årgang, hvor 250 elever gør brug af skolefritidsordningen. Vi er en skole med moderne faciliteter, gode fysiske rammer såvel inde som ude, kort afstand til såvel skov, å og grønne områder, og på
skolen har vi Haver til Maver.
Pt. arbejder vi med sammenlægning af SFO’en. En større proces, som løber over tre faser, hvor vi er godt på vej i fase 1 og forventer at stå klar ved sommerferien 2024. I den forbindelse vil der blive mulighed for at blive en del af et nyt team, som er udviklingsorienteret og i gang med at finde nyt fodfæste og pædagogisk retning sammen.
I den forbindelse søger vi pædagoger, som ikke kun har kompetencer, men som også er udviklingsorienterede, har lyst til at være en del af skolens SFO og børnemiljø samt er optaget af at skabe spændende aktiviteter og læringsfællesskaber for eleverne.
Som skole arbejder vi målrettet på at skabe læringsmiljøer, der tilbyder deltagelsesmuligheder i betydningsfulde og udviklende fællesskaber for alle skolens elever. I den forbindelse deltager vi bl.a. i Generation Sunde Børn med opstart i dette skoleår. Et forskningsprojekt med fokus på bevægelse, kost, skærmbrug og søvnvaner. Her skal bevægelse i SFO-tiden særligt hjælpe de børn, der har svært ved at finde og indgå i fællesskaber.
Om jobbet
Stillingerne er med fokus på at understøtte fritidspædagogikken med udgangspunkt i elementer fra ”Den styrkede pædagogiske læreplan” f.eks. med særligt tilrettelagte forløb, aktiviteter, koloni, sprogunderstøttelse, teknologi, udeaktiviteter mm. ind i SFO’en.
Som nyansat vil du indgå i udviklingen af mangfoldige læringsmiljøer på skolen - både i skole- og SFO-sammenhæng. Du skal være en del af SFO-teamet, hvor du om eftermiddagen byder ind med spændende aktiviteter bygget op omkring værksteder. Her tages der udgangspunkt i dine interesser og særlige kompetencer. Dertil med tilknytning til en årgang eller en af skolens mellemformer, hvor du i samarbejdet med årgangsteamet understøtter undervisningen i forskellige sammenhænge.
Vi tilbyder
Skolen kan tilbyde:
- en spændende stilling, hvor du får mulighed for at sætte dine aftryk på videreudviklingen af SFO’en på Holluf Pile Skole.
- en skole med fokus på generel udvikling af skolens læringsarbejde.
- et ledelsesteam, der kontekstuelt skaber mulighed for at understøtte og udvikle skolens læringsmiljøer, så der til stadighed skabes mulighed for læringstilvækst og trivsel for alle skolens elever.
- kompetente og motiverede kolleger, der møder dig med åbent sind, godt humør og med udgangspunkt i, at alle gør det rigtige, hvis de kan.
- flotte og moderniserede undervisningslokaler/SFO-lokaler og dejlige udefaciliteter.
Forventninger til dine kompetencer:
- Du er initiativrig og elsker at igangsætte aktiviteter med leg og læring for elever.
- Du forstår vigtigheden af pædagogens rolle i skolen med fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle elever.
- Du kan gå foran, ved siden og bag ved børn, så de støttes og opmuntres til at udvikle sig og blive den bedste udgave af sig selv.
- Du er bevidst om egne pædagogiske kompetencer med et solidt fagligt ståsted og er åben for andres perspektiver.
- Du er idérig og fleksibel i forhold til de pædagogiske opgaver og undervisningsopgaver i samarbejde med såvel årgangs- som SFO-teamet.
- Du kan agere selvstændigt også i en travl hverdag.
- Du er troværdig, tillidsvækkende og kan skabe gode relationer til børn, forældre, kolleger og andre fagpersoner.
- Du har humor, er positiv, tydelig og anerkendende i dit møde med elever, forældre, kolleger og andre faggrupper.
- Du er emotionel tilgængelig i dit samspil med eleverne og kolleger samt er fortrolig med at arbejde mentaliserende.
Vil du vide mere?
For nærmere information om denne spændende stilling eller ønske om besøg, så kontakt gerne afdelingsleder Jette Vibeche Madsen på 31 22 22 79.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er tirsdag den 7. november 2023. Vi holder samtaler mandag den 13. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nøglens Kvarter 10, Holluf Pile, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927289