BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde i vuggestue? Er du god til at skabe relationer til børn, forældre og kollegaer? Er du god til at spotte små børns intentioner? Er du omsorgsfuld og nærværende i din pædagogiske praksis? Så kunne jobbet være noget for dig.
Galaksen søger 2 pædagoger på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt eller 1. februar 2024.
Om dig
Vi ønsker os en kollega, der er stabil og kan adskille det ofte følelsesmættede arbejdsliv fra det private liv. En kollega, der ved med sig selv at arbejdet i en vuggestue handler, om at kunne håndtere relationer til både børn, forældre og kollegaer. En, der både har øje for hele huset og sin nærmeste gruppe.
Om os
Vores børnehus består af 9 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, 2 pædagogstuderende og en daglig pædagogisk leder. 41 skønne vuggestuebørn og deres forældre. Galaksen er en kommunal vuggestue beliggende i centrum af Odense, og er en del af institutionen Centrum Syd, som rummer 8 andre børnehuse.
Du bliver en del af en personalegruppe, hvor faglighed tæller når den udmøntes i praksis. Det betyder meget for os at tilegne os faglig viden og se den omsat i dagligdagen. I vores hus må du gerne brænde for noget særligt, vi tror ikke på, at vi alle skal kunne det samme. Det er vigtigere, at vi spiller hinanden gode og løfter i flok.
I Galaksen er vi opdelt i 3 grupper; Solvognen, Mælkevejen og Satellitten. I øjeblikket har vi to grupper med 14 børn på hver, Mælkevejen og Solvognen, hvor de mindste børn bliver taget imod, når de begynder i vuggestuen. Vi har indrettet Satellittens læringsmiljø, så det understøtter, tilgodeser og udvikler vores ældste børn.
Hver dag forsøger vi at praktisere den gode tone - vi tror på at sprog skaber virkelighed. Vi kommunikerer med børnene bla. med Babytegn og guidning. Vi skælder ikke ud og hæver sjældent vores stemme.
Vores læringsmiljøer byder bl.a. på:
Yoga
Bjørnegymnastik
Babytegn
Kreativitet og sanseleg
Ture ud af huset på vores el-ladcykler
Sang og musik
Tumlestik i vores kælder sal
Nærvær, kram og venlig guidning
Vi arbejder på at følge børnenes spor – og vægter børnenes trivsel højere end planlagt struktur, dvs. det er okay at et barn f.eks. siger nej til at komme med på tur. Vi har børnenes selvbestemmelse og selvstændighed i centrum.
Vi lægger vægt på at have en høj socialkapital, vægter vores personalesamarbejde højt, da vi er bevidste om, at vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø. Vi elsker et godt grin sammen, og vores humor har stor betydning for vores og børnenes hverdag. Vi har en yderst velfungerende kageordning.
I Galaksen har vi et respektfuldt og varmt samarbejdet med forældrene. Vi møder forældrene med ærlighed, åbenhed, nysgerrighed og interesse. Vi sætter en ære i at fortælle den lille gode historie fra barnets hverdag, ved afslutning på dagen i vuggestuen. Vi har et tæt samarbejde med vores forældreråd og involverer dem i vores arbejde, når det giver mening.
Vi tilbyder
Du vil få et arbejdssted, hvor du vil blive en del af et engageret team, som alle kan lide at komme på arbejde og være med til at gøre en forskel for det enkelte barn og deres familie.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anne-Mette Stahlfest Møller på amsm@odense.dk, 40 19 69 98.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 25. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 31. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Hunderupvej 103, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971578