BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog søges til svalerne i vuggestuen hos Bolbro Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup. Stillingen er på 32 timer ugentligt, med tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt.
Vi er et integreret børnehus, som i år er normeret til 14 vuggestuebørn i alderen 0 – 2,10 år på en stue og 44 børnehavebørn i alderen 2,10 – 6 år fordelt på to stuer.
Bolbro Børnehus består af:
1 daglig leder, 6 pædagoger, 3 medhjælpere, 1 køkkenassistent, 1 fleksjob i køkken/vuggestue, 1 fleksjob i børnehaven samt 1 altmuligmand.
Bolbro børnehus er et hus, hvor vi er fælles om alle børn og samarbejder på tværs af stuerne i hele huset. Der kan indimellem være opgaver/timer på andre børnegrupper.
Vores værdigrundlag er:Inkluderende menneskesyn
”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Pippi Langstrømpe citat
VI VIL – VI TØR – VI GØR
Vi-kulturVores børnesyn udspringer af vores inkluderende menneskesyn.
Hvis børnene ikke lykkedes, så er det os, der ikke lykkedes
Vi er nysgerrige på hinandens potentialer og ressourcer, og vi sætter alle kompetencer i spil i vores pædagogisk udviklende arbejde i hverdagen. Vi er betydningsfulde kolleger.
Om Bolbro Børnehus
Vi er en del af Børneinstitution Bolbro-Højstrup, som ud over Bolbro Børnehus består af Solskrænten, Haustruphave, Lille Højstrup, Regnbuen, Spiloppen, KFUM og Hjertegården.
Vanebrud/prøvehandlinger er et grundelement i vores børnehuse. Vi tilretter vores pædagogiske praksis ud fra vores viden om det enkelte barn/gruppen.
Vi tilbyder
- Et børnehus/børneinstitution, hvor faglighed er central, og hvor der arbejdes målrettet med at styrke personalets udvikling.
- Et job i et børnehus, der hele tiden er i konstant udvikling, hvor du får en betydningsfuld rolle, hvor vi vægter humor og glæde højt.
- Et hus, der vægter faglig refleksion bl.a. gennem vores fastlagte ugentlige møder: PUF- møder (Pædagogisk Udviklende Forum) Læringsgruppemøder (Læringsmålstrappen, som er udviklet af sprogforsker Pia Thomsen), Stuemøder, Planlægningsmøder. Vi holder P-møder i børnehuset, samt 3 årlige fælles P-møder og 2 årlige uddannelsesdage i Institutionen.
- En atmosfære, som er præget af nærvær og opmærksomhed, hvor den enkelte føler sig set, hørt, forstået og anerkendt.
- Et sted, hvor forskellighed i personalegruppen er en ressource.
- Der er fokus på løsningen af vores fælles kerneopgave.
Vi leder efter en pædagog, som er fagligt og teoretisk velfunderet, og som har et stort engagement og lyst til at skabe udvikling og trivsel for alle.
At du:
- skal kunne arbejde både selvstændigt i mindre læringsgrupper samt fælles med alle kolleger.
- hver dag vil skabe sjove og lærerige miljøer, som understøtter alles trivsel, læring og udvikling.
- har fokus på børneperspektivet og deres intentioner – legende læring.
- kan arbejde i og med en tydelig struktur.
- er robust og kan reflektere og udvikle dig i en forandringsfuld hverdag.
- tør at gå i dialog med både kolleger og forældre – også når det er svært.
- indgår i et tæt og tryghedsskabende samarbejde med forældre.
- møder børnene forskelligt, for at skabe de bedste vilkår for udvikling, trivsel, dannelse og læring.
- bidrager til et tillidsfulgt og trygt arbejdsmiljø.
- vil og kan anvende IT i dit arbejde som pædagogisk redskab.
- kan møde i tidsrummet 6.30 – 16.45.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Hanne Strøh på 21 69 66 39.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 9. november 2023. Samtaler forventes afholdt den 14. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Dybdevej 10, Bolbro, 5200 Odense V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931934