Pædagog til Spiloppen Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagog til Spiloppen Børnehus, Vuggestuen. 

Stillingen er på 32 timer ugentlig med tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest muligt.

Om os
Vi er en velfungerende vuggestue med 48 børn i alderen 0 – 2,10 år fordelt på fire stuer.

Spiloppen Børnehus består af daglig pædagogisk leder, 8 pædagoger, 4 pædagogiske assistenter, 4 pædagogmedhjælpere, 2 køkkenassistenter samt en altmulig-mand.

Spiloppen Børnehus er et børnehus med stort fokus på kerneopgaven hele dagen. Vi har gode læringsmiljøer og bruger dagligt hele huset. Vi er stueopdelte og samarbejder i to teams i ydertimerne og i middagsstunden, hvor vi er fælles om børnene.

Vi er en del af Børneinstitution Bolbro-Højstrup, som udover Spiloppen Børnehus består af Solskrænten, Haustruphave, Lille Højstrup, Regnbuen, Bolbro, KFUM og Hjertegården Børnehus.

Vores værdigrundlag er

Et inkluderende menneskesyn
”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. (Pippi Langstrømpe citat)
VI VIL – VI TØR – VI GØR
Vi arbejder ud fra en pædagogiske praksis, som tager udgangspunkt i, at alle børn og forældre gør det bedste, de kan. Vi arbejder med det enkelte barns og børnefællesskabets potentialer, behov og ressourcer.

Vi har

  • et børnehus, hvor fagligheden er høj og i stadig udvikling, og hvor vi ved, at det er os voksne, der har ansvaret for børnenes trivsel, udvikling og læring.
  • en atmosfære, som er præget af nærvær og anerkendelse, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået hver dag.
  • en klar struktur, hvor de voksne hver dag går i læringsgrupper med en lille gruppe børn.
  • en fælles faglig forståelse for, at børn er forskellige, og at vi skal justere os for at skabe de bedste vilkår for de enkelte børn og børnegruppen.
  • et hus, der vægter faglig refleksion bl.a. gennem vores fastlagte ugentlige møder: Stuemøder og PUF- møder (Pædagogisk Udviklende Forum).
  • Et årshjul med bla. 4 årlige P-møder i huset, 3 årlige fælles P-møder og 2 årlige uddannelsesdage i Institutionsregi.
Om dig
Vi mangler en dygtig pædagog, som har mod på at udvikle sig fagligt i vores hus, og som har et stort engagement og kan skabe tryghed, udvikling og trivsel for børnene hele dagen.

Du skal:
  • brænde for det pædagogiske arbejde med 0-2,10-årige.
  • kunne arbejde både selvstændigt i mindre læringsgrupper og på tværs i hele huset.
  • hver dag kunne skabe trygge og nærværende læringsmiljøer, som understøtter børnenes nærmeste udviklingszone.
  • understøtte børns leg og være en bevidst rollemodel i legen.
  • kunne tage børneperspektivet og følge børnenes initiativer.
  • kunne arbejde med en tydelig struktur, som er inspireret af teorien om NEST.
  • kunne begrunde dine pædagogiske handlinger og være reflekterende over egen og andres praksis.
  • kunne indgå i et tæt og professionelt samarbejde med både leder, kolleger og forældre – også når det er svært.
  • kunne bidrage til et positivt og fagligt aktivt arbejdsmiljø.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Eva Buchardt på 24 85 36 24.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 22. februar 2024. Vi afholder samtaler mandag den 26. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Stadionvej 66A, Bolbro, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990675

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet