BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I denne stilling får du mulighed for at arbejde i et højt fagligt miljø med fokus på et inkluderende grundsyn i et ressourcehus. Vi arbejder ud fra en Nest-inspireret pædagogik, og er du nysgerrig på at arbejde mod mere inkluderende fællesskaber, så har vi en spændende, tidsbegrænset stilling til dig i et børnehus med en god normering.
Stillingen er på 30 timer om ugen og din ansættelse er i perioden 1. november 2023 - 31. juli 2024.
Om os
Vi er en del af Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård, og børnehuset er kendetegnet ved fokus på høj faglighed, pædagogisk udvikling og et inkluderende grundsyn. Vi sætter særligt fokus på sprog, dannelse, tidlig indsats og digitalisering. Vi lægger vægt på et åbent og godt arbejdsmiljø og forventer, at du har lyst og vilje til at indgå i dette arbejde.
Vi er åbne for udfordringer og udvikling af det pædagogiske arbejde, og vi arbejder kontinuerligt med udvikling af hele personalegruppen.
Vores inkluderende grundsyn betyder i praksis, at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i den aktuelle børnegruppe.
Om dig
Vi søger en uddannet pædagog, der med stor faglighed, engagement og ikke mindst glæde vil deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde.
En medarbejder der:
- Er interesseret i at være med til at udvikle en pædagogisk praksis, hvor social inklusion er det overordnede pejlepunkt
- Har erfaring med at arbejde skriftligt og systematisk med praksisfortællinger, dokumentation og pædagogiske læreplaner
- Har et godt overblik og kan tilrettelægge fleksible og trygge pædagogiske rammer, som børn trives i
- Evner at skabe konstruktive samarbejdsrelationer i alle sammenhænge
- Har en særlig kompetence indenfor musik, natur, motorik, sprog, digitalisering eller lignende
- Har erfaring med eller kendskab til alternativ kommunikation og visuel struktur. Du ved, at alle børn må mødes forskelligt for at kunne få samme muligheder for udvikling, trivsel, dannelse og læring.
Som person er du stabil og nysgerrig på det pædagogiske arbejde, og de behov børn kan have. Din tilgang til det pædagogiske arbejde er anerkendende, og du er tydelig i egne holdninger og ikke mindst åben overfor andres. At reflektere over egen og andres praksis ligger naturligt for dig, og din kontakt til børn, forældre og kollegaer er tillidsskabende.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med udviklingsmuligheder
- Et højt fagligt miljø med en anerkendende tilgang
- En engageret og velfungerende personalegruppe og et godt og trygt arbejdsmiljø
- En meget blandet og dejlig børnegruppe
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anne Øberg på 51 14 92 04.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 26. oktober 2023 fra kl. 11.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, L.A. Rings Vej 18, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912973