Pædagog til fast stilling på Hjalleseskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at give dit bidrag til en super god folkeskole og en fed SFO? Spiller tryghed og trivsel hos børn en stor rolle i dit pædagogiske arbejde? Så læs mere her.

Vores SFO har vokseværk – endnu flere børn og forældre vælger vores SFO-tilbud til, og derfor søger vi en ekstra pædagog.

Om os
Hjalleseskolen er beliggende i Odense S i et attraktivt lokalmiljø og med rigtig gode udeområder. Vi har ca. 560 elever fordelt fra 0.-10. årgang, 40 lærere og 10 pædagoger.

Som skolens slogan ”Sunde glade børn i liv og læring” antyder, lægger vi stor vægt på at skabe stærke læringsfællesskaber med dannelse, høj trivsel og faglig udvikling i højsædet. Vi er UNICEF rettighedsskole, det betyder et dagligt fokus på elevernes medindflydelse samt deres egne og andres rettigheder og pligter i fællesskabet. Vi er optagede af mindsetbaseret undervisning og har et midsetbaseret læringssyn.

Vi er fælles om et anerkendende børnesyn – og ved, at børn gør det bedste de kan, ud fra de rammer og relationer vi voksne tilbyder dem.

På Hjalleseskolen vil du møde en hjertevarm og imødekommende personalegruppe, som udover det faglige samarbejde lægger vægt på personaletrivsel og arbejdsglæde, det uformelle og hyggelige samvær med hinanden.

I øjeblikket er vores skole ved at blive renoveret med nyt tag og lyse lofter. Vi har lige fået nye skolemøbler i børnemiljøet, nye gode toiletfaciliteter, et moderne musiklokale, udekøkken og ny legeplads.

Om stillingen
Stillingen er på fuld tid. I skoledelen vil du blive en del af et årgangsteam med særlig tilknytning til en klasse i indskolingen. I SFO’en vil du indgå i vores faste team, hvor din mødetid kan starte kl. 6.30, når morgenSFO åbner og sluttre kl.16.50, når SFO’en lukker.
  
Om dig
Du er uddannet pædagog, og brænder for at give dit bidrag til en super god folkeskole og en fed SFO. Du indgår naturligt i værdiskabende relationer med både børn, kollegaer, forældre og øvrige samarbejdspartnere.

Du kan navigere roligt i såvel skole som SFO og er en tydelig voksen, der tager ansvar for at sætte spændende aktiviteter i gang, som er målrettet børnenes interesser. Du kommer til at arbejde i og bidrage til et inkluderende læringsfællesskab, og derfor skal du være relationsstærk og anerkendende i dit møde med børnene. Tryghed og trivsel er en selvfølgelighed, og spiller for dig en stor rolle i samarbejdet med børnene.

Endelig forventer vi, at du trives i et professionelt teamsamarbejde og ser kollegial sparring som en rig mulighed for at udvikle praksis. Du har humor og kan bidrage aktivt til vores i forvejen gode personalefælleskab.

Vi er spændte på at høre, hvad du brænder for og har mod på at bidrage med i vores SFO og skole!

Løn- og ansættelsesvilkår
Stilling er med tiltrædelse 1. februar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis stillingen har din interesse, er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder i Børnemiljøet Louise Mach Rasmussen på 23 30 11 65 eller skoleleder Martin Hosbond på 21 28 01 49.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 14. december 2023. Samtaler afholdes tirsdag den 19. december 2023. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Solbærvej 5, Hjallese, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet