Pædagog til fast stilling i fantastiske Kildegården Børnehus

Profilbillede
dato

Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup, Kildegården Børnehus søger en pædagog på 34 timer ugentlig. 

Hvorfor arbejde i Kildegården?
Vi har et fantastisk hus i lækre omgivelser i udkanten af Vollsmose. Huset består af en yderst kompetent og engageret personalegruppe.

Kildegården består af 33 vuggestuebørn fordelt på tre grupper. Derudover er vi 66 børnehavebørn fordelt på tre grupper. Vi er et aldersopdelt hus. Alle de yngste børn er i Kildegården - og det sidste år i børnehaven ”flyver” de ældste børn til Månen, der er beliggende på den anden side af vejen, i Børnebyen.  

I år 2023 er vi begyndt en ”rejse” hvor vi sætter fokus på legen. Hvorfor? Fordi vi ved at legen skaber magi - og vi ved, at legen er grundlæggende for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Udover legen skal vi udvikle vores evalueringskultur, da vi ønsker at vores hverdag skal give mening og skabe udvikling dels i miljøet og for børnene. 

Vi du være med på vores hold? Det bliver lærerigt og sjovt.

Vores vision er at værne om barndommen og have det legende og relationelle fokus. Børnene skal lege, Børnene skal udvikle sig, Børnene er på en dannelsesrejse. Vi møder på arbejde med smil & engagement.

Hvad siger medarbejderne om at arbejde i Kildegården

  • Her bliver vi fagligt udfordret
  • Her er god stemning
  • Her har vi medindflydelse
  • Her er inspirerende kollegaer
  • Her er gode fysiske rammer med fokus på æstetik
  • Her er tid til nærvær og fordybelse med børnene
  • Her er livsglade børn og forældre
Om dig
  • Du skal have en grundlæggende viden om børns udvikling og trivsel samt erfaring med at skabe positive læringsmiljøer.
  • Du skal have en kreativ tilgang til at udvikle sjove og lærerige lege med børnene, lege, der styrker børnenes udvikling og trivsel. Dette omfatter at kunne planlægge, lede leg og deltage i leg.
  • Du skal have gode kommunikationsevner, da samarbejde med kollegaer og forældre er en grundlæggende forudsætning for at vi lykkes i arbejdet.
  • Du skal have erfaring i at arbejde med børns sproglige udvikling og kunne skabe et udviklende sprogmiljø i hverdagen.
  • Du skal have let til smil og latter og kunne begejstres.
Om osVi er en del af børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup. Vi består af ni børnehuse: Atlantis, Bøgelund, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken, Evigglad, Seden og Kildegården.

Vi har særligt fokus på: Nytænkning, optimisme og et inspirerende udviklingsmiljø for alle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen på 20 37 89 79 eller på mail svn@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 23. maj 2024. 

Ansættelsessamtalen i Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup foregår af to omgange.  

I første samtale er der indlagt et praktisk element, hvor du vil blive inviteret til at igangsætte og gennemføre en leg med en lille gruppe børn. Fornemmer vi, at du efter første samtale, matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til yderligere en uddybende samtale.

Den praktiske ”samtale” vil foregå i Kildegården Børnehus den 27. maj 2024. Anden samtalerunde foregår på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ den 29. maj 2024. 

Inspireres og motiveres du ved ovenstående, så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Kildegårdsvej 83D, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043302

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet