Pædagog til botilbud med fokus på rehabilitering og tværfagligt samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Støttecenter Solfaldsvej er et botilbud for voksne borgere med sindslidelse og medfødt kognitiv funktionsnedsættelse samt sociale udfordringer.

Støttecenter Solfaldsvej søger en fagligt nysgerrig pædagog til en fast stilling på 32 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august 2024.

Om os og jobbet
Støttecenter Solfaldsvej er et botilbud for voksne borgere med sindslidelse og medfødt kognitiv funktionsnedsættelse, samt sociale udfordringer. I øjeblikket har vi 10 borgere som bor i støttecenterets bygning, og 3 borgere som modtager ekstern hjælp og støtte. Borgerne er visiteret ved lov om social service §85 og almenboliglov §105 stk. 2.

Målgruppen er karakteriseret ved at have svage sociale kompetencer, er behovs- og impulsstyret, kan have misbrugsproblematikker og selvskadende/selvmordstruede.
 
Borgergruppens ressourcer og udfordringer er meget forskellige og aldersgruppen spænder fra først i tyverne til sidst i tresserne, hvorfor de daglige opgaver er af meget varierende karakter.

Væsentligste opgaver omfatter bl.a. støtte til at håndtere psykiske udfordringer og symptomer, støtte til egenomsorg, støtte til struktur, støtte til aktivitet og støtte til at indgå i fællesskaber. Samarbejdet med borgeren tager udgangspunkt i en rehabiliterende referenceramme, med afsæt i borgerens behov, ønsker, udfordringer og ressourcer, hvor borgerens netværk aktivt inddrages i det omfang der er muligt.

Vi samarbejder desuden med bl.a. oligofreniteamet, lokalpsykiatrien, misbrugscenter og Beskæftigelses -og socialforvaltningen. I forskellige sammenhænge samarbejdes der med civilsamfundsorganisationer.

I Odense kommune arbejder vi med dokumentationssystemet Nexus, og skal overgå til VUM 2,0 i juni mdr. i år. Vi benytter desuden LA2u, hvor borgerne inddrages i deres egen mål og udvikling.

Om dig
Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog 
  • Har viden og erfaring med borgere med dobbeltdiagnoser - borgere med komplekse problemstillinger, der er udfordret af såvel en kognitiv funktionsnedsættelse og sindslidelse
  • Har kendskab til psykiatri og/eller neuropædagogik
  • Kan arbejde rehabiliterende dvs. sammen med borgerne opstille mål og arbejde struktureret, systematisk og målrettet med disse
  • Er tydelig i kommunikation, både verbalt, non verbalt og skriftligt
  • Er ansvarlig ift. løbende dokumentation i Nexus, samt løbende opdatering i de systemer der benyttes
  • Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Reflekterer over egne og kollegers handlinger, og bidrage positivt til teamsamarbejdet og medarbejdergruppens faglige udvikling
  • Tænker positivt, kreativt og udviklingsorienteret
  • Arbejder konstruktivt, og er loyal i forhold til fælles beslutninger
Vi tilbyder
  • Et spændende og udfordrende arbejde, der har fokus på den rehabiliterende indsats for borgeren og det tværfaglige samarbejde
  • Et arbejdsmiljø der præges af tillid, ansvar, faglig udvikling og initiativ
  • Daglig sparring med kolleger, løbende team/personalemøder, og ekstern supervision
  • Deltagelse i rehabiliteringsmøder både internt og med eksterne samarbejdspartnere, og udvikling af rehabiliterende indsatser
  • Ledelsesmæssig opbakning og sparring
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettede organisation.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Julie Ewald Carlsson på jeca@odense.dk eller på 23 42 67 90.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2024. Der vil være løbende indkald til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Grevenlundsvej 20, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063737

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet