Pædagog til Børneinstitution Tarup-Pårup, Tarup Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en faglig, nærværende og fantastisk pædagog 36 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Det er et krav, at du er uddannet pædagog, for at kunne søge stillingen.

Tarup Børnehus er en børnehave normeret til 63 børn. Vi er en del af Børneinstitution Tarup-Pårup, som udover Tarup Børnehus består af børnehusene Lærkereden, Honningkrukken, Fuglereden, Tingvallagården, Pårup og Willeruplund.

Om Børneinstitution Tarup-Pårup
Vi arbejder ud fra Odense Kommunes strategi og indsatsområder: Sprog, tidlig indsats og dannelse. Den pædagogiske kerneopgave i institutionen tager afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan. Opgaven er at fremme børns trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Legen er grundlæggende, og der tages udgangspunkt i et barneperspektiv, som beskrevet i dagtilbudsloven. Dit ansvar og din vigtigste opgave som medarbejder er at bidrage fagligt, professionelt og ansvarligt til udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.

Om Tarup Børnehus
Tarup Børnehus er et dejligt Børnehus! – Her trives børn og voksne.

Medarbejdergruppen i Tarup Børnehus genkendes på deres høje faglighed, nærværende engagement og smittende arbejdsglæde. Vi tager hver især, og i fællesskab, ansvar for at skabe en dejlig atmosfære, som er rar for børn og voksne at færdes i. Vi arbejder dynamisk med den styrkede pædagogiske læreplan og struktureret med positioneringer. Vi har samtidig fokus på og villighed til at være fleksible og hjælpsomme, til gavn for børnene.

De yngste børn starter på enten Papaya eller Mango stuerne, hvor vi tager godt imod dem og deres forældre. I det daglige arbejde har vi altid fokus på børnenes fællesskaber, relations dannelse, deltagelsesmuligheder i lege og læringsmiljøer, og understøtter at børnene mestrer så meget som muligt selv.

Når børnene bliver ældre, ét år før start i Forårs-SFO, skifter de til Kiwistuen, hvor vi arbejder målrettet på overgang til skole og fokuseret på børns dannelse, mod, nysgerrighed, vedholdenhed og medmenneskelighed.

Det er på Kiwistuen, hos børnehusets ældste, at vi mangler en kollega.

I Tarup Børnehus er du en betydningsfuld medarbejder og kollega. Du skal varetage mange spændende opgaver - men du står aldrig alene. Du får gode kollegiale sparringspartnere og en leder, som prioriterer ordentlighed, uddelegeret pædagogisk ansvar i en professionel, tillidsbaseret og anerkendende relation. Du er ikke i tvivl om, at din indsats er værdsat og betydningsfuld, for at vi lykkedes sammen. Vi er hinandens forudsætninger for at give børnene de bedste betingelser for trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi holder faglige møder en formiddag om ugen, og som pædagog får du ugentlig tilrettelagt tid til eget fagligt arbejde.

Om dig
Det vigtigste er, at du ønsker at dygtiggøre dig som pædagog og har modet til at ville det pædagogiske arbejde.

Du er faglig robust, hvilket vil sige, at du: 

  • Kan tage pædagogisk ledelse og lede læringsrum
  • Bringer din pædagogiske faglighed i spil sammen med børnene
  • Kan reflektere, tilrettelægge og evaluere læringsmiljøer
  • Er professionel i din dialog med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Har overblik og kan trives i en omskiftelig hverdag
  • Kan bidrage til sparring og en faglig feedbackkultur
  • Er god skriftligt og kan indsamle data, dokumentere og evaluere
  • Tager medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø og en høj social kapital
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Kenneth Rasmussen på 20 27 85 25 eller mail: ksra@odense.dk.

Du opfordres til at komme på besøg i børnehuset, da samtalerne foregår på Phønix, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.20 og 16.45, og der kan være personalemøder om aftenen.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er lørdag den 13. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 17. april 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(35-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Tarupgårdsvej 11, Tarup, 5210 Odense NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019901

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet