BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og gerne erfaren pædagog, som brænder for børnehavelivet. Er det dig?
Vi søger en pædagog på 35 timer ugentligt til Børneinstitution Centrum Syd, Børnehuset Torpegården.
Om os
Vi er et kommunalt børnehus beliggende i Hjallese. Torpegården er en del af Børneinstitution Centrum Syd som består af 9 børnehuse.
Torpegården byder hver dag velkommen til 12 vuggestuebørn samt 42 børnehavebørn, der er fordelt på en vuggestuegruppe og tre børnehavegrupper. Børnehavebørnene er inddelt i 3 læringsgrupper efter alder og relationer. Som udgangspunkt følger de voksne børnene når de rykker fra én gruppe til en anden.
Torpegården er i en spændende proces, hvor vi videreudvikler vores i forvejen gode praksis via de styrkede pædagogiske læreplaner. Vi er optaget af at skabe de bedste rammer for at alle børn får de bedste betingelser for trivsel og udvikling. Vi er en helt central del af disse rammer – derfor er vi altid på vej mod nye faglige mål – for bedst at tilgodese børnenes nærmeste udviklingszone og for at skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og trivsel.
I 2024 og årene frem, vil vi fortsætte udviklingen af en systematisk evalueringskultur samt arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Vi håber at kunne bruge af dine erfaringer i denne pædagogiske udvikling.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et børnehus, der:
- Lægger vægt på, at du får en god opstart med masser af støtte og hjælp fra daglig leder samt dine kollegaer.
- Er kendetegnet ved at være drevet af en faglig passion.
- Hver dag arbejder på at skabe en imødekommende og positiv atmosfære, med tryghed og tillid, og humørfyldte voksne.
- I den pædagogiske praksis, tager udgangspunkt i kerneopgaven – at skabe trivsel, udvikling og dannelse hos alle børn.
- Har et alsidigt lærings- og legemiljø, der er fleksibelt og tager udgangspunkt i børnenes behov og interesser.
- Består af en personalegruppe med en god blanding af erfarne og nyere medarbejdere.
- Du er uddannet pædagog, og du brænder for arbejdet med børnehavebørnene.
- Du er en omsorgsfuld og tydelig pædagog, som er nysgerrig i din tilgang til både børn og voksne.
- Du tror på, at alle børn skal mødes der hvor de er i deres udvikling, og derfor arbejder med deres nærmeste zone for udvikling.
- Du tror på det gode og anerkendende forældresamarbejde.
- Du bruger leg som et bevidst pædagogisk redskab.
- Du er vild med udeliv, og du er god til at tænke kreativt og fantasifuldt.
- Du har gode samarbejdsevner, og du deler dine refleksioner og perspektiver med dine kollegaer.
- Du trives i udvikling, og du hviler i din rolle som pædagog. Du er faglig bevidst, og er dygtig til pædagogisk formidling såvel mundtlig som skriftlig, ligesom du godt og konstruktivt samarbejder med eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. februar 2024 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos daglig leder Lene Kanstrup Hanghøj på 63 75 45 10 / 23 10 28 43, lekan@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. januar 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 25 januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Sommerfuglevej 27, Hjallese, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967727