BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at være pædagog sammen med en særligt dedikeret og engageret personalegruppe, som vægter Rudolf Steiner-pædagogikken højt i arbejdet med børnene? Og ser du også børn som rytmiske, sansende og efterlignende væsener? Så har vi jobbet til dig, og du behøver ikke at være uddannet inden for Rudolf Steiner – vi forventer kun, at du har mod på at lære nyt og vil være åben over for vores pædagogik. Vi søger både til vores børnehave og vuggestue.
Vores kerneværdier er rytme, efterligning og sanseoplevelser
Vi er et antroposofisk hus, og det betyder, at vi ser barnet som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen. Vi forventer, at du tager del i de pædagogiske praktiske opgaver og er med til at give barnet en genkendelig og tryg hverdag. Det kan du fx gøre ved at indgå i husets daglige rytme og aktiviteter, som blandt andet rummer sanglege, eventyrfortælling, bagning, madlavning, ude- og indeliv, putning til lur samt årstidsfester og kreativitet i børnehøjde.
Vi synes selv, at alle vores børn har nogle gode dage i vores dejlige fysiske Rudolf Steiner-rammer, og det synes børnenes forældre også. Vi forsøger at gøre det hele meget ’hjemligt’ og sørge for, at der fx dufter af nybagte boller og bål om morgenen.
Skovbrynet har 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper.
Vi har som steinervuggestue og -børnehave fokus på:
- Rytme og ro i hverdagen, der skaber en tryg ramme for børn, forældre og pædagoger.
- Efterlignelsesværdige voksne, som er bevidste om egne handlinger, adfærd og talemå
- At se barnet som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen.
- At se vuggestue- og børnehavetiden som et eventyrligt sted at være barn, hvor der er plads til at barnet får ro til at sanse og gro.
- At skabe en stemningsfyldt dag med fortælling, sang og å
- At følge årets gang i skoven, naturen og haven.
- At tilberede og nyde vegetarisk, økologisk/biodynamisk mad.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling, der følger DLO & BUPLs lønvilkår.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 15. august 2023 kl. 12:00, og du hører fra os umiddelbart herefter, hvis vi gerne vil se dig til en samtale. Vi holder samtaler mandag den 21. august 2023.
Spørgsmål og ansøgning
Vi har en meget informativ hjemmeside, hvor du kan lære meget mere om vores børnehus og pædagogik. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Skovbrynets konstitueret institutionsleder Rie Rasmussen på telefon 26298906. Vi vil også meget gerne give en rundvisning, før du evt. søger.
Send din ansøgning, dit cv og dine referencer i en e-mail til job@skovbrynet-odense.dk.
Vi glæder os til at modtage og læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovbrynet, Mogensensvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@skovbrynet-odense.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876410