Pædagog til Børnehuset Dalum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er på 35 timer ugentligt i Dalum Børnehus med tiltrædelse 14. august 2023 eller snarest derefter.

Vi søger en pædagog der møder forandringer med åbenhed og nysgerrighed og som har engagement til at bidrage med positive løsninger.

Stillingen er som udgangspunkt en pædagogstilling, men ved du, at du kan bidrage med en anden uddannelse, så søg gerne alligevel. Vi understøtter og samarbejder med barnet og dets forældre omkring barnets personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglige udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Om Dalum Børnehus
Vores børnehus er normeret til 51-60 børnehavebørn. Vi er altid i løbende processer der skal være med til at skabe pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet gennem hele dagen, for alle børn, og med udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplans pædagogiske grundlag og temaer.

Vi bruger hver dag vores kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børnenes dannelse, trivsel, læring og udvikling.

Vi prioriterer, planlægger og løser opgaver med en systematisk mødekultur og med pædagogiske positioneringer i hverdagen. Det pædagogiske personale og den daglig pædagogiske leder samarbejder i Professionelle Læringsfællesskaber der gør os klogere på den eksisterende praksis og på os selv. Vi evaluerer og analyserer på de data vi løbende indsamler.

Arbejdsmiljørepræsentanten, MED-repræsentanten og den daglige pædagogiske leder arbejder for et sundt arbejdsmiljø. Det gør vi sammen med resten af medarbejdergruppen der også lægger vægt på det gode arbejdsfællesskab og derfor forventer vi, at du bidrager og er medskaber af en positiv social kapital. Vi har forventninger til hinanden og stræber efter høj kvalitet i vores pædagogiske praksis, derfor er det vigtig at du kan give konstruktiv kritik og modtage konstruktiv feedback.

Om dig

  • Du har en anerkendende, legende og nysgerrig tilgang til alle børn i børnehuset
  • Er initiativrig og varetager opgaver selvstændig
  • Du kan stadig grine og lave sjov selvom du har mange bolde i luften
  • Evner at sige pyt og kommer videre
  • Har fingeren på pulsen og du kan lide at holde dig ajour med den nyeste forskning
  • Bruger Den Styrkede Pædagogiske Læreplan som arbejdsredskab
  • Du er parat til at justere din pædagogiske praksis, når barnet viser, at det har behov for ændringer i sit læringsmiljø
  • Har viden om milepæle i børns udvikling 3 – 6 år og ser barnets nærmeste udviklingszone
  • Kan håndtere prøvehandlinger, dokumentation og evaluering i det pædagogiske arbejde
  • Du kan indtage og skifte mellem forskellige perspektiver. Barnets, fællesskabets, forældrenes mm.
  • Du har tillid til at dine kolleger udfører deres arbejde med høj kvalitet
  • Du tager initiativ til at snakke med forældre om deres barns udvikling
  • Du koncentrerer dig om at være nærværende over for børnene
  • Dit fokus er til enhver tid at være den bedste voksen for børnene
Mangler du redskaber og viden om ovenstående skal du være indstillet på at lære det.

Vi tilbyder dig
  • Løbende sparring med den daglige pædagogiske leder
  • Konstruktiv feedback og sparring samt godt humør fra kolleger
  • Konsultativ bistand/sparring fra tværfaglige samarbejdspartnere
  • Synlig og tydelig personale- og faglig ledelse
  • Deltagelse i professionelle læringsfællesskaber
  • Løbende faglig kompetenceudvikling
  • Høj faglig kvalitet og høj social kapital
  • Målrettet og systematisk arbejde med den Styrkede Pædagogiske Læreplan, i det pædagogiske arbejde, hele dagen
  • Fri for Mobberi, STEM, Sprogklar, ICDP og Low Arousal er de pædagogiske metoder vi har fokus på lige nu
Børnehusets åbningstid er kl. 6:30 til 16:30 fra mandag til fredag. Du skal forvente aftenmøder hver måned.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?  
Har du spørgsmål, kan du kontakte daglig pædagogisk leder Ingrid S. Thomsen på isth@odense.dk eller på 20 37 36 16. Træffes først efter den 6. juli 2023.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den den 18. juli 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 27. juli 2023. Vi ved det er i hovedsommerferien og hvis du har et brændende ønske om jobbet hos os, men ikke er hjemme på samtaletidspunktet, må du gerne skrive det i ansøgningen.

Tiltrædelse 14. august 2023eller snarest derefter.
Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Bergendals Allé 27, Dalum, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=95b562fd-d6a1-4789-a40b-81b57727a4ab

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet