Har du lyst til at være en del af et lille børnehus, hvor nærvær, faglighed og fællesskab er noget af det vigtigste, vi har?
I Stige Børnehus søger vi en pædagog på 37 timer til vores vuggestue – en, der har hjertet med og glæder sig over de små øjeblikke i hverdagen med børnene.
Hos os er størrelsen en styrke. Vi er et lille hus, og det betyder, at vi kender hinanden – både børn, forældre og kollegaer. Her er der kort vej fra tanke til handling, og plads til at være menneske.
Vi drømmer om en kollega, der ser muligheder frem for begrænsninger, og som har lyst til at være med til at skabe udviklende og inspirerende miljøer for børnene – hver eneste dag.
Som pædagog i vores vuggestue får du en central rolle i arbejdet med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljøer. Du er med til at sikre, at børnene mødes i trygge, udviklende og meningsfulde fællesskaber – med kerneopgaven som omdrejningspunkt for alt, vi gør.
Stige Børnehus er er en del af Børneinstitution Nord, der består af 8 børnehuse beliggende i Næsby, Søhus, Stige og Lumby.
Hvem er du?
Du er en pædagog, gerne med erfaring, som hviler i dig selv og din faglighed. Du møder andre med varme og oprigtighed – og du har lyst til at bidrage til et fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden. For os er det ikke kun anciennitet, men også livserfaring, nærvær og menneskelig indsigt, der tæller.
Du:
- Er fagligt velfunderet og arbejder analytisk og reflekteret i din pædagogiske praksis
- har glimt i øjet og en god portion humor
- kan skabe ro, struktur og retning i hverdagen
- møder børn med nærvær, empati og har blik for individuelle ressourcer.
- ser både det enkelte barn og fællesskabet
- er empatisk, dynamisk og kan matche både børn, kolleger og forældre med respekt og tydelighed
Hvad er særligt ved os?
Stige Børnehus er et sted, hvor det lille format gør en stor forskel.
Hos os får du:
- En arbejdsplads hvor der er indflydelse på rammer, indhold og faglig udvikling
- Et kollegafællesskab med sparring, humor og plads til forskellighed
- Fokus på meningsfulde aktiviteter og livskvalitet for det enkelte barn
- En kultur hvor vi tør tænke nyt og samtidig fastholde det, der virker
- Et arbejdsfællesskab præget af loyalitet, fleksibilitet, ansvar og refleksion
- En tilgang hvor fejl ses som en mulighed for læring og udvikling
- En kultur, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok
Vores pædagogiske fundament
Vi arbejder med at skabe meningsfulde dage for børnene, hvor de føler sig set, trygge og som en del af fællesskabet.
Hos os:
- Tror vi på, at børn er mere ens end forskellige – og at alle børn har ret til kvalificeret pædagogik.
- tager vi udgangspunkt i børnenes perspektiv og ressourcer
- arbejder vi med stærke børnefællesskaber
- reflekterer vi sammen over vores praksis
- tør vi både prøve nyt og holde fast i det, der fungerer
Vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder. Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, hører vi gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere
Vil du vide mere er velkommen til at kontakte daglig leder Inge Thestrup Rasmussen på 20 42 27 80 eller på ingmr@odense.dk. Læs gerne mere om os på Odense kommunes hjemmeside under dagtilbud, Børnehuset Stige.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Det praktiske
Du skal ansøge stillingen elektronisk.
Samtaler afholder vi 8. juni 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
5 - Dagtilbud, Stige Børnehus, Skippervej, 5270 Odense N, Stige
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bd91f6c1-cd6a-4e46-8b64-eea9cb88449c