Pædagog søges til vikariat med fokus på høj kvalitet og samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi søger en pædagog til et vikariat i vores almengrupper. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 1. marts 2025 og er på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. 

Om os
Tornbjerg Børnehus er et ressourcehus og er normeret til 14 vuggestuebørn, 46-58 børnehavebørn og 8 ressourcepladser, som der visiteres til. Tornbjerg Børnehus er et hus med fokus på samarbejde på tværs af huset, så der kan også være perioder, hvor opgaver og timer kan være i andre børnegrupper.

Tornbjerg er en del af Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær, som ud over Tornbjerg består af børnehusene Agerhønen, Fraugde, Hjulet, Holluf Pile, Svanen, Viben og Ællingen.

Lederteamet i Børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær har sat en fælles kurs for den pædagogiske læreplan i børneinstitutionen. Vi ønsker at skabe høj kvalitet i børnenes læringsmiljøer med høj faglighed og har taget udgangspunkt i de 4 kommunale temaer, som er sprog, dannelse og tidlig indsats samt BIR (Børn i Robotbyen).

Vi gør os umage for at opnå:

  • At vi skaber sjove og lærerige miljøer for alle børn, hver dag
  • At vi altid tager børnenes perspektiv
  • At vi arbejder med forudsigelighed og genkendelighed for børnene
  • At vi er åbne og anerkendende i mødet med børnene, forældrene og hinanden
  • At vi har let til smil og vægter at modtage børn og forældre med et smil
  • At vi har godt humør og har en nysgerrig tilgang til hinanden med fokus på arbejdsmiljøet
  • At vi forholder os fagligt til den pædagogiske udvikling og evt. udfordringer
  • At fællesskabet, kommunikation og samarbejdet er højt på alle planer
  • At vi vægter et godt forældresamarbejde
  • At vi er åben for andre kompetencer end vi selv besidder
Om dig
Vi har brug for en pædagog, som gør sig umage for at vise at ville arbejde ud fra institutionens børnesyn, som bl.a. repræsenterer følgende:
  • At være undersøgende på barnets intention
  • At tilpasse og justere læringsmiljøet
  • At kunne skabe tydelige og forudsigelige rammer for børnene
  • At kunne arbejde struktureret i den pædagogiske praksis
  • At udøve pædagogik hele dagen, både i rutiner, aktiviteter og leg
  • At kunne være rolig og tydelig i relationen med børnene
Nogle dage kan alting blive lige præcis, som man havde planlagt – andre dage kan det ikke….. men tænker du alligevel juhuu…. det er lige mig i denne stilling, for du er god til at holde hovedet koldt og humøret højt på begge slags dage, så kom endelig til tasterne, så vi kan modtage en ansøgning fra dig.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Malene Bøje Johansson på tlf. 24 47 61 24, hvis du vil vide mere om stillingen. Du kan læse mere om os på Odense Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 6. august 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. august 2024, om eftermiddagen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Munkehatten 7, Tornbjerg, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078545

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet